fredag den 13. februar 2015

Kabalevsky: Violin Concerto in C Major, Op. 48, II


Icy reeds

Imagine for just a second what would have happened, had I shot this picture with a Nikon D4 or for that matter even a Canon 5D Mk III.

Nikon D3000 - Focal length 45mm - 1/500 Sec. - f/11 - ISO 100

In both cases the dynamic range would (probably) have been so fine, even the fine lines in the bark of the tree trunk stretching into the picture would have been clearly visible. Further more the right lower corner would have been just as clear as the rest of the picture, and to make a long story short there would (in both cases) be no real ”silhouette” effect to this picture, UNLESS of cause you manipulate the image which, as we all know, not only is a visual sin desecrating the very colours of the rainbow, but also offends the fine subtle delicate balance of the sensitive human eyes.

Note.. I can almost hear the professionals saying ”But I can just set my camera at Low-dynamic-range accomplishing the same result!”
Which I am sorry to say will result in an ”overall” dynamic range dampening effect applying the WHOLE image, not only the ”dark” areas, effectively decreasing the sensitivity of the sensor.
Where as in this example the D3000 is in fact ”doing it´s very best”.

fredag den 6. februar 2015

Monarkisk af natur

De fleste kender nok i en hvis grad fra dem selv de grå spurve, som er flokdyr og derfor fremstår relativt ængsteligt påvirkelige af deres omgivelser . Men færre kender de mere sjældne spurve, som har en mere farverig og iøjenfaldende enspænder natur.

Grå spurve er sky, altså ikke forstået sådan at de (på fuglesprog) er lettere på vingerne, er mere flyvske eller højtflyvende. Grå spurve er blot mere usikre og lettere opskræmte af natur, og mangler i en hvis grad den selvtillid som gør sig gældende for de mere kulørte af slagsen, som Rødkælke og Kongefugle.

Hvis man går en tur i skoven, langs heden eller over en fælled og holder sig nær buske og krat, så vil man bevæge sig ind i den verden hvor Rødkælke de bor og man vil erfare at de IKKE blot fordi et menneske kommer trampende i store støvler, gør sig den FJERNESTE tanke om at opgive det foretagende de havde gang i, og endnu mindre evakuere området fordi man har valgt indfinde sig i deres verden.



Ganske kort observerer de en, og der går ikke længe før de i bogstaveligste forstand ”flyver om ørene” på én, og selv ind og ud imellem arme og ben. De er som du nok kan høre i modsætning til de grå spurve meget tillidsfulde, selvstændige og ikke mindst nysgerrige. De er overordentligt bevidste om deres flyveegenskaber, og jeg mistænker dem personligt for at overgå de grå spurve med anseelige luftlængder. Så hurtigt ændrer de retning i luften at jager piloter bliver bløde om hjertet ved synet. Jeg har oplevet en flyve under min løftede arm, ændre retning lige foran min næse så jeg mærkede suset fra dens vinger mod mit ansigt, og skyde fremad som netop det den er, en lille jager pilot fugl af slagsen, som er det sidste man har lyst til have i hælene hvis man var et insekt.

Det er ikke mange som evner kommunikere med dyr, derfor vil jeg oversætte hvad denne meget nysgerrige rødkælk sagde, mens den ivrigt hoppede rundt om mine fødder, ganske upåvirket af jeg febrilsk prøvede få alt indstillet på kameraet.


Rødkælk: ”Bare lige så du ved det, er alt du kan se herude mit. Det er OK du er her og går rundt og tager billeder, bare du ikke tror du ER noget. Just... want you to know.” ;o)