torsdag den 30. april 2015

Mænd, Pros or Cons? (Mandeblog)

De sandt kloge siger, at mænd tænker på sex ca. hvert andet minut.

Nu skal jeg af gode grunde være den sidste til at benægte den påstand, men jeg har en tilføjelse til den, som nok mere sjældent er hørt.


Hvis mænd bare hver anden gang de tænker på sex, i stedet kanaliserer den drive og energi ind i videnskab eller kunst. Så kan mænd på en eneste livstid blive genier i adskillige videnskaber, PLUS utallige kunstarter :o)

søndag den 26. april 2015

DNSA og selvmedicinering (Video)

Fordi jeg aldrig er diagnosticeret med ADHD er der mange som spørger. ”Hvad er der så galt med dig?”

Well.. faktisk er det en meget sjælden sygdom som rammer måske 1 ud af 100.000 med afrikansk afstamning. Sygdommen er oprindelig kendt i afrika under navnet ”Zumba-Jumba”, men bedre kendt i medicinske kredse under navnet ”Danzuensa” = DNSA.
Obviously, som navnet antyder, lider ofrene under alvorlige danseflip der ikke kan kureres, men i bedst fald lindres, med særlig god the og joints af høj kvalitet.

Det er faktisk ret alvorlige anfald, hvor man i bogstavligste forstand ikke KAN stå stille, hvilket er grunden til jeg måtte stoppe som politibetjent. Men jeg tænkte hvis jeg lavede en video af et DNSA-anfald, måske jeg kunne rykke lidt ved de forfærdelige sociale tabu der er med hensyn til DNSA, få det frem i lyset, skabe debat, rent faktisk TALE om det!?



onsdag den 22. april 2015

I am sure you would agree

Under normal circumstances ordinary people are not confronted with burning bushes.


Being a demigod however, seeing a burning bush is much the equivalent of having your mobile phone ringing.
You are of cause supposed to ”pick it up”, since it could be important. But I am sure you would agree, it could just as well have been the light playing tricks with my divine insight.

Anyway, since gods are known sticklers for detail, I shot a picture so as to be able to say something along the lines of.. ”Ahh.. funny you mention it, I actually said to my self. ”Is that bush really burning, or is the light just happy to see me?” And btw.. seriously dad, while we are on the subject of ”burning bushes". You really should consider like.. changing things just a little, going just a tiny bit with the flow.
GOD! I mean, come on. It IS the 21'th century, people have I-phones down there!”   

mandag den 20. april 2015

Nej nej nej... DON'T KISS HER!!

Når jeg læser en god spændende ikke erotisk bog, så kan jeg godt have det sådan lidt.. Nej nu boller de fand'me igen. MOVE FUCKING ON with the story. Jeg gider ikke når morderne er lige i hælene og rundt om hjørnet, når atombomben tikker og verdensfreden er truet at høre ”deres læber mødtes i et...” GAAAAAAAAAB *bladre bladre*

Men...

Historien starter, hovedpersonen den velkendte midaldrende Jura-helt fra Mississippi. Den hovedanklagede (også) midaldrende mand i bogen (Jura-heltens klient), er anklaget for have et forhold til den (afdøde) 17-årige babysitter og ”pige i huset”.

Nu læser man så (tilfældigvis) hurtigt om den anden unge smukke søde intelligente pige, som hovedpersonen SELV har i huset til at passe sit eneste barn. Plus det langdistance forhold han har kørende med en lidt kølig advokat dulle, som ikke rigtigt ”give him the time of day”, og ikke lige kører på fulde pumper.

Nu skal man ikke være noget litterært geni for at regne ud, at med den omfattende sag (som hele bogen handler om) får vores hovedperson nok RIGTIGT meget brug for, den unge smukke søde intelligente pige i huset... Plottet siger sig selv, så indlysende jeg næsten kaster en smule op... Seriously (tænker jeg) get real, sukker højt for mig selv og planlægger flyve højt distanceret over denne roman, springe let hen over det indlysende teen-dream-plot, og holde mig til den ”røde tråd” gennem bogen, historien, kernen, spændingen.

Men SELVE sagen er jo ret underholdende læsning og før jeg får tænkt mig rigtigt om, så fucking eddersgu´ lorte shiting fuck, om jeg så ikke sidder og krymper tæerne sammen, laver grimasser og nærmest i kramper udbryder ”Nej nej nej... DON'T KISS HER!!”. Hvorefter jeg febrilsk læser videre, og i medfølelse tilgiver vores hovedperson, når hun tager hans hånd og kysser ham... og han ikke kan gøre modstand.

Mia suddenly reaches out and pulls my hand until I am standing inside with her. All I can see clearly is her wide eyes shining in the dark.
”What is it?”
”I almost died.. didn't I?”
”You could have and it would have been my fault. If Chief Logan hadn't been there..
”Look at me Penn.”
”I am.”
”I've never felt more alive than I do at this moment.”
My palms are still tingling from the after effects of the fight at the hotel, but there is something else happening within me too.
”I think that is pretty common in these kind of situations.”
”I wanna kiss you.”
”Mia.. we talked about this before..”
”I know. I know we can't have a relationship, I even respect that. I just want this moment Ok?”
Before I can think of a response she stands on tip toe, takes my face in her hands and kisses me full on the mouth. I don't kiss her back, but neither do I pull away. The truth is I feel excatly as she does with our brush with death, phenomenally alive to every molecule of excistence and I cant imagine anytihing more alive than the swelling mouth pressing against mine.

Som sagt jeg tilgiver Penn, han er kun et menneske og Mia er psyko lækker. Situationen taget i betragtning, stresset dag, problemer med kæresten.
Relax Penn, (råder jeg) Don't break yourself up about it, nothing REALLY happened.

Men det som VIRKELIGT gør jeg alligevel (selvom jeg fra starten så fælden) er vadet i med begge ben og bind for øjnene er, hvordan jeg reagerer på disse næste følgende ord.

Mia's lips part slightly and I feel her tongue brush against my lips. For one moment I open my mouth and taste her and in that moment I feel a rush of overwhelming desire...

Det er så her jeg tager mig selv i at ligge rytmisk og banke mit hoved ned i gulvtæppet i stuen imens jeg jamrer ordene.. ”Nej nej nej Penn for helvede, ikke med tungen.. ikke med tungen”.
Og først her indser jeg til min forfærdelse, altså ud over at gulvet trænger til støvsugning, at jeg ubevidst er blevet suckerpunched i min ”distancerede højt flyvning” over novellen, og er styrtdykket lige ned og landet midt i historien.


Se DET er en god forfatter. Jeg så ham komme, og alligevel takler han mig for vildt. Damn altså.


The truth underneath

When planning to build the Copenhagen Metro it was decided that the cultural heritage of our mythical past was not to be desecrated, and that the more than thousand years old tunnels running beneath Copenhagen was not to be disturbed.

Extensive geological surveys however soon revealed that the vast ancient and unexplored tunnel system was lying practically where the subway runs today connecting every major station planned, with only exception being the stations on the Island of Amager. After long and difficult negotiations between the municipality of Copenhagen and the ministry of Cultural affairs, a compromise was reached allowing for the tunnels to be entered and investigated more closely.

Exploring the tunnels have thru history cost many adventures souls their life due to many installed traps, pits and falling portcullis, but modern technology made it possible to clear the tunnels from most traps and surprises in only a few years. During this exploration it soon became evident to engineers that the tunnels, build by ancient dwarves, not only where perfectly intact and within the required specimens of the Metro project, but extensive tests proved their structural integrity to be, as the engineers stated, ”Mysteriously strong and flexible.”.

Unfortunately this very strength proved to be the greatest challenge to the engineers building the Danish Metro, as in order to build stations, connecting passages into the tunnels had to be made. After several failed attempts using diamond drills, dynamite and eventually plastic explosives, scientist investigated and finally estimated only the equivalent of using nuclear explosives would even scratch its surface, almost scraping the whole project.

Help came from an unexpected source, when a professor in Dwarfology, Severin Gammelgod, claimed to have solved the riddle.

As it happens the Danish national library hold, among many of its mythical artifacts, an ancient dwarven tome which professor Gammelgod set out to study more closely. After investgating the problem closely for only 14 months, he discovered an intrigant pattern among the dwaven runes ingraved on the tunnel system. Using a dwarven cipher, he finaly was able to open a portal into the tunnels and proved the scientist happy by doing it again and again different places along the tunnel system, using only verbal commands and a prisme of glas.


Thus the danish Metro is quite remarkable, as it soon became evident to scientist and engineers that by placing a metal rod with prisms in a specific pattern, which at the same time emitted the needed guttural dwarven sounds, a constant portal could be opened for commuters to pass through.


One cannot help feeling a little awkward, the first times one make use of a subterranean portal and suddenly, almost as if by magic, find oneself on the right platform. But being a dane, living in a magical country with a mythical past, one sort of get used to these things :o)

søndag den 19. april 2015

Need to know


Os elitesoldater plejer godt nok sige at, ”Pennen er stærke end sværdet”, men..

Andy McNab skriver i sin bog ”Crisis Four” om en soldat på mission. Lang historie kort, sidder han og observerer et mål. Han sidder totalt sløret i mørke, og kan på ingen tænkelig måde observeres af kvinden han selv observerer i målområdet. Kvinden kigger langsomt rundt, og fordi hendes blik om få sekunder vil passere hen over det sted han sidder, kigger han væk fordi..

”..I watched her and tried to keep contact with her eyes. I would know if she suspected anything. I watched her scan the treeline uphill and then down again towards me. As her eyes approached my O.P. (Observation post) I moved mine out of contact, I couldn't look at her. A sixth sense can sometimes let you know when being looked at and I didn't want to take the chance. I knew I was doing the wrong thing. Even if her plan was to not react to anything she saw but to go back into the house then return with a automatic weapon to hose down the area, I knew her well enough to see it in her eyes. I could feel sweat running around my legs and neck. I waited 3 or 4 seconds more, then moved my eyes up again....”

Men.. tilfældigvis åbner jeg straks derefter en bog (Turning angel) af Greg Iles som skriver..

”... I was crying, talking to my self screaming at the fucking sky like Captain Ahab.”
”Is this when you saw someone else there?”
”I didn't SEE anybody else but there was someone there.”
”How do you know?”
Drew clenches and unclenches his right fist. ”I FELT him.”
”How?”
”The way you do in horror movies. Your scalp is itching and you start to sweat. You can feel, someone looking at you.”

This is a popular notion, but entirely untrue. Extensive experiments have proved this type of ”intuition” false.

”It was probably just paranoia.”
Drew shakes his head with absolute conviction. ”I've hunted all my life. There was a human being close to me in those woods. But he stayed concealed, he knew how to use cover or I would have seen him watching me.”


Men.. forstår du.. nu jeg selv er soldat, tilmed Sergent i kamptropperne og for det ikke SKAL være løgn så ER mit ”speciale” = Patruljetjeneste bag fjendtlige linjer. Så kan man faktisk sige at det er meget vigtigt for mig at vide hvordan jeg skal forholde mig i sådan en situation, særligt nu jeg har svoret altid stå ”stand by” for mit land, altså i ”reserve” (De unge skal jo også have lov).

Det er nemlig sådan man aldrig ved hvornår de lige ringer og siger, ”Sergent Lisa, We need you ASAP på et fly til Syrien. Code DELTA ECHO LIMA 7” og så er det bare hu-hej-afsted vilde dyr. Man kan kun lige nå at file neglene skarpe på flyet, give dem et lag camouflagelak og håbe de når at tørre på vej ned inden man trækker i faldskærmen. Men faktisk, nu om dage, kaster de en så højt og langt væk fra målet, at det tager over en time med specialskærm og iltmaske at nå frem. Man har faktisk masser tid til lige ordne det sidste med neglene, tænde en nød joint når man igen kan trække vejret og sætte DIO - ”Holy diver” på ”the intercom” lige før dropzonen. Jeg ville gerne fortælle mere, men det er obviously meget strengt forbudt. Faktisk er der meget få der overhovedet ved hvem vi i virkeligheden er.

Alle kender nemlig ”jægerne” (Jæger-korpset), som er meget populære og lig´som står for.. ansigtet ”udadtil”. Men i det daglige er det "frømændene"(Frømands-korpset) som ordner de mere praktiske, ”allround” opgaver. Men til de mere hårfine, delikate, sarte, ”ad hoc” efterretnings og special operationer, sender man "Lotterne" (som man kalder os) af sted på det man kalder ”deniable obs”. Det er simpelthen fordi ingen ved, eller ville tro på, at Danmark overhovedet HAR et Translotte-Korps, og regeringen kan således til enhver tid nægte kendskab til os. Derfor arbejder vi oftest bag fjendtlige linjer i fredstid op til konflikter, og i nærliggende lande og regioner som har direkte indflydelse på konflikten. Vi Translotter er nemlig eksperter i forklædning og livet ”undercover”, og kan tilmed uset bevæge os i terræn normale soldater omgående ville blive spottet i. Men.. resten er obviously ret, ”hush hush”, you know.

Ps. Mange piger spørger, ”Men militæret, er der ikke like... totalt diskriminerende imod kvinder?” - Men sådan er det altså slet ikke i virkeligheden, drengene er vildt søde!
Men sandt nok, helt oppe i ledelsen er de ikke så glade for os, og betragter os som ”loose canons” fordi vi sort of.. står ”ude for systemet”. Det skyldes at Translotter kun handler, og adlyder, direkte på ordre fra Helle Thorning og Dronningen, og DET er de IKKE så glade for...


Pps. Faktisk også mange som spø'r, om det ikke er svært at infiltrere IS? Men man bliver overrasket over hvor meget ammunition og udrustning man frit kan slentre rundt med ved højlys dag, iført burka!

DET er god stil

Fatima har altid sin billet klar ved hånden når hun kører Metro

Det er god stil

torsdag den 16. april 2015

Den sprogkyndige ved

Lisa?

Ja.

Hvad står der på den her æske?

Det er fransk, der står ”Le croix de la champs elysees nu frois sur resistance sont enfant. me no circumstance contrôle la fit enchanté. La soir, de nuit noir chocolate, mais nature sûrement pas que tut charmant d'une Lisa.”

Men.. hvad betyder det?

Det betyder ”Denne æske After eight må kun åbnes i fællesskab med en voksen. Børns adgang til æsken skal foregå under skarp kontrol, og må under ingen omstændigheder overlades til barnets frie lyst. Den dejlige chokolade, mørk og lækker, bør passende sin natur altid prøvesmages først af Lisa.”

Du ved bare SÅ meget Lisa!


Mmm....

onsdag den 8. april 2015

DE bider ikke

En smøg i munden, gummisko, løbetights og med fuldt ladt kamera, forlader jeg mit ydmyge hjem og opdager da jeg når Brønshøj torv, at jeg har glemt min lighter. Det er solskin og der sidder en del mennesker på torvet, men kun 2 unge piger (around 20) sidder og ryger.

Hvis jeg går hen og spørger 2 unge piger om de har ild til en smøg, så betyder det at de går i ”vi er meget kostbare”-tilstand, at jeg får elevatorblikket, og gud nåde trøste mig hvis de får øje på mine lange negle. Det orker jeg simpelthen ikke, så jeg kigger videre, men ingen ser umiddelbart ud til at ryge...

Jeg kigger ned af Frederiksundsvej, der er et værtshus et stykke nede, der sidder en ældre kvinde udenfor ved et lille bord, og selvom det er stik min modsatte retning, foretrækker jeg gå de ekstra 100 meter frem for at udsættes for ”ungdommens-fordomme”. Men hun har ingen ild.

”Der er helt sikkert nogen derinde som har en lighter" siger hun. Jeg tøver, og hun fortsætter muntert, ”Gå bare ind, de bider ikke.” Hun smiler varmt og venligt.

Jeg går ind, der sidder en del ældre mennesker derinde, nærmest sidder nogle rigtigt ”værtshus madammer”. De er faktisk ikke værst på en skala fra 1 til 10. Bartenderen er en kvinde på min alder, hun forlader baren og går mig venligt i møde med en lighter.
Jeg smiler, siger ”Tak!”, og da jeg forlader værtshuset råber en af de ældre damer efter mig ”Vær ikke genert, kom dog nærmere.”

Kommentaren er MINDST lige så ladet af positiv energi, som de 2 unge pigers blik ville have været ladet med negativ. Jeg smiler ufrivilligt til hende, og forlader stedet velvidende at jeg valgte rigtigt ved gå lidt længere efter ild.

”Du havde ret!” Jeg sender damen udenfor et hjertevarmt smil. ”De bed slet ikke.”   

tirsdag den 7. april 2015

Blomsterne og bierne

”Men.. hvad så med dyrene Lisa?”

Hvor'n, så'en med dyrene mener du?

”Jamen.. altså, når de dør? Hvad sker der så med dem?”

Er du ikke lidt ung til at filosofere over døden lille skat?

”Hva´ er filolo mere?”

Det er... Ok så. Hvad der sker med dyrene når de dør. Det er let at svare på, præcis det samme som når mennesker dør. :o)

”Men.. kommer de så op i himmelen?”

Altså for gøre en lang historie kort så, Ja. Lige efter begravelsen, så er det bare afgang til det man i gamle dage kaldte ”The forever hunting fields”, men nu til dags kalder man det himmelen.

”Men.. bliver dyr også begravet?”

Ja, altså ceremonien er meget anderledes. Den er lig'som mere... naturlig.

”Hva' ... semi´noni?”

Jamen altså, det er selve den MÅDE begravelsen foregår på. Mennesker kan godt li´ at begrave deres døde i huller nede i jorden, imens dem som kendte den døde ligesom siger farvel, allesammen i fællesskab. Lidt ligesom når du har fødselsdag, så kommer familie og venner også og fejrer dig sammen, fejrer den dag du blev født i fælleskab. Sådan er fødselsdage en tradition, altså noget man altid har gjort. På sammen måde er det tradition at man holder en, kom-sammen-ceromoni når folk de dør. Det har man også altid gjort :o)

”Men dyrene holder slet ikke semi´noni?”

Jo selvfølgelig, de har bare helt andre traditioner end os mennesker. Tag nu for eksempel humlebierne. Måske, du har hørt om bierne og blomsterne?

”Ja.. altså det med at de boller!”

Fint fint fint. You got the picture. Men altså.. fordi bierne og blomsterne altid har haft en ting kørende, så har de aftalt at (som man siger) ”I lyst og nød, til døden os skiller”. Så fordi blomsterne altid er dem der må blive hjemme mens bierne føjter rundt i verden fra blomst til blomst, så har de aftalt at når bien bliver gammel og træt, så kommer den hjem en sidste gang, og dør i armene på den som den holder af.

”Ej Lisa!!.. blomster har altså slet ikke nogen arme!”

Nej selvfølgeligt ikke lille skat, det var en meta.. eller altså jeg mente bare, at blomsten strækker et bæreblad ud og laver en fin lille vugge til humlebien, så kan den ligge der og se solen gå ned med sin kæreste, mens blomsten skærmer for solen så bien ikke dør før tiden af solstik.

”Men.. hvad så hvis det var blæse og stormvejr Lisa!? Og.. og.. og.. hvis nu vinden blæste sådan at bien faldt ned, og slet ikke kunne kravle op igen... Hva' så Lisa?”

Altså lille skat, dyrene er jo vandt til både vind og vejr. De har jo ikke huse at bo i og må klare sig med hvad de har ved hånden. Edderkopper og blomster har altid været gode venner, og blandt edderkopper siger man at, ”Den ene hånd, vasker den anden.”. Det betyder at edderkopperne tager sig af sine venner, og spinder et fint men stærkt spind rundt om bien på bladet, så den ikke blæser ned fra blomsten i storm og i regnvejr :o)



”Du ved bare SÅ meget Lisa!”

Ja, faktisk! - *Kaster med håret*

”Dem over i børnehaven de.. de ved slet ikke så meget som dig.”

De er bare pædagoger lille skat, og man KAN jo ikke ligefrem kalde dem vaskeægte libertinere, eller prinsesser, for den sags skyld.  

lørdag den 4. april 2015

Mother of all things

”But.. how is she like?” many ask when learning that I, being a demigod, personally know the mother of all things. ”And.. how.. ” mortals usually stutter on ”.. does she look?”

Well.. first of all, the way mortals look upon things is quite different from divine insight. You cannot actually ”see” her, you just sort of know when she is there. But on rare occasions she does take form, especially when she get really pissed off and always to make clear a point.

Unfortunately, photographically speaking, this only happens around ones every 1000 years, and so in order to speed things up to get a clear picture, I felt it my duty to stir things up a little and well.. I guess someone at a later date will call it ”provoke intervention”. But it IS really just legal mumbo jumbo and in reality, depend much on how and from which angle you wish to view things, really.

Anyway.. bringing with me my camera, a lot of wood that could easily be animated and an AK-47 Assault Rifle. I ascended towards the sky, my voice booming loudly for all celestial beings to hear something along these lines..

”Be it heard from the netherplanes to the highest of existence that I Jaba had just enough of human folly. If stupidity, greed and war is what they truly wish and cherish. Then let us bathe the earth in the blood of men, by this their own favoured weapon of destruction.” - I fired a round to prove my point, making sure the trajectory of the bullet didn't hit a single living organism and at the same time of course, placed it somewhere beneficiary to future mineral deposit finds. I continued booming on - ”Hear me demons as well as angels.. I Jaba..” That was as far as I got.

In a loud deafening explosion the wood splintered into a thousand pieces, and even though I was prepared it always seem to stun me a little every time she appear that way. So unfortunately the start up delay on the Nikon D3000 was to slow, before I could shoot the first picture, she was there.


First she flipped, broke the assault rifle in two and was just about to go ballistic, when she saw the look on my face :o)  


I shall spare you the intimate family reunion details and just say. she did mentioned that perhaps my lengthy vacation on earth had left me bored rather than relaxed, and pointed out that I could come home whenever I wished. I hate it when she does that, almost like she's saying ”When you are finished with slumming, there is real work to be done at the cooperation.”

But I have earned my vacation fair and square. I know she find running around earth shooting pictures a waste of time. So I make sure to take a couple of portrait shots of her, but she turns her head away.


Then we hug and I pretend not to miss it all as I dive back to earth, wondering if the tears in my eyes is just from the wind and the twist in my stomach is alone from the feeling of falling.  

onsdag den 1. april 2015

Cosmic Alcosphere


Did you know in this very galaxy exist giant ”clouds” of pure alcohol, with mass several hundred times that of earth? Or at least so astronomers claim.

But are astronomers just modern priests interpreting the data wrong, and can spectrography really be trusted?

In worst case the sun could burn out tomorrow, global warming might possibly send earth on a collision course with Mars, and Halley's comet, perhaps, be an alien spacecraft trying (in vain) to communicate with earth. You never REALLY know and being (to my knowledge) the only galactic reporter in this part of the milky sector, I obviously felt it my duty to investigate these claims first hand.

As can be seen alcospheres truly exist and since I came prepared, I had with me means to test the purity on location. I vaguely remember reaching test number 18, reading ”Mojito”... I think it was, marking it as purest of quality, when I seem to must have past out.

Unfortunately piloting a vehicle in deep space under the influence is very dangerous, though perfectly legal, but it is advised to do as little manually as possible. But these are among the dangers and perils we reporters daily must face in order to bring to you, not only the news, but the truth of things. And as you clearly see, spectrography CAN be trusted.

This is Anders Aka. Lisa James, reporting to you LIVE from GNN (Galactic News Network)


*Jingle*