Der er stor forskel på at være
kunstner og fotograf. Groft sagt skaber kunstneren noget ”nyt”,
hvor fotografen blot foreviger hvad som allerede er skabt. Kunstnere
tilhører således en langt højere stand i musernes og
kreativitetens univers. - Det samme gør sig gældende med forfattere
Vs. Journalister. Forfattere skaber, og beskriver nye verdener og
universer. Journalister beskriver hvad upåvirket af dem selv, af
omstændighederne omkring dem allerede er skabt. Hvilket ikke
ligefrem gør journalister men derimod forfattere, ligesom kunstnere,
til musernes ynglinge.
Når det nu er på plads, så er der et
helt andet og mere håndgribeligt spektrum i fotografens verdslige
univers. Her kan man faktisk se nogle pudsigt lignelser til
kunstnernes verden. Malere kan nemlig kendes på deres billede, det
er lidt ligesom et personligt ”fingeraftryk” den måde de maler
på, og ”le connoisseur” kan genkende det straks ved blot et
øjekast.
Præcis det samme gør sig gældende,
for ”garvede” fotografer der betragter billeder af tilsvarende
garvede fotografer. En fotograf kan (simply said) genkendes på den
vinkel, og hele den ”måde” han tager billeder på. (Hvilket
ganske enkelt er fordi ”et billede” er langt mere end blot at
trykke på knappen. Det kan faktisk godt sidestilles med ”en hel
kunst”, nærmere end ”en hel videnskab”.) Det er faktisk ret
interessant, at hvis man giver 2 fotografer samme kamera og sender
dem ud at tage 10 gode billeder hver. - Så når de kommer hjem, vil
fotografer som kender deres ”arbejde” i forvejen, kunne udpege
hvem har taget hvilke billeder groft sagt ”without fail.”
Det tænker man ikke altid over når
man går rundt og tager billeder. At selve billedet, ikke blot er
meget personligt og individuelt, men tilmed fortæller noget (og til
tider MEGET) om, HVEM der har taget billedet.

