søndag den 28. september 2014

Shakespeare's Mc.T

Having read all of Shakespeare's works obviously you feel deprived learning the fact that Shakespeare actually wrote an epic story that has never been published.

”If I toil withest the labour of men, donsn'th my nails break?”

This is but a small quotation from the epic work, named (by Shakespeare) - ”Mc.T the girl.”

But, you ask yourself, just how is it that a quite ordinary person such as I would come to be in possession of perhaps the most valued, prized and treasured book on earth. (that is, of cause, discounting the tome - ”Memories and teachings of Merlin.”)

It is of cause a long story and thus I jump right into the middle, to the best of my recollection, where Shakespeare with that distinct moody look in his eyes, hand me a bundle of papers accompanied by the words, ”Lord James, I trust in your care the most heartfelt work I have ever written.”

Astonished, if not puzzled, I put down my cup of wine and received it with trembling hands. ”But.. but..” I managed to stutter incredulous. But Shakespeare lifted his hand in a calming manner and with a smile placed it upon my shoulder saying, ”Jaba, Jaba, Jaba... (My nickname even then) This work is for the future and not quite fit present times. You who have witnessed the birth of Christ, you who fought defending the walls of Babylon. You my friend Jaba, will live to see the future as well.”

”But.. the responsibility..is much to great for me to..” I recall uttering in disbelief. But Shakespeare interrupted, ”Come now Jaba, I feel quite confident in you. Further more I know you like to pick up little things as you wander through time. Like the pen you stole from Plato, even the stone Aristotle through at you head at the Academy for not paying attention. Not to mention the wooden staff of Moses or the shard of stone you found in the crater, where the stone of the Kaaba hit the ground.”

”But those are just.. things.” I replied lifting the book in my hands, ”This is.. well..”

”It is poetry.” Shakespeare added, ”It is Art, my dear Lord James.”

”But.. how and when?” I asked. To which Shakespeare replied, ”Give it.. say 500 years and publish it under the synonym ”Sir Shake Speare”. I have complete faith in you Lord James.”

Obviously I have read it many times and it IS, by far, his best work. Though I must confess quite... different really.  

fredag den 26. september 2014

Lige lig skæv

Nu har jeg sat vand over til en joint, for jeg historie har en fortælle, og som den gamle sproglyd hører ”til kaffe skal der joints” :o)

Måske, du selv spøger dig, jeg er skæv og ind under flydelse af stoffer ulistede som lovlige.

Og ja jeg er, over hovedet, ikke lige. Men, det nok går alle lige vel, skal du læse. Går som du nok gør gætter, nemlig jeg var på staden, altså den som stad ligger, byen i midten af Christianshavn. Og herpå Christiania i det fælles som er køkken, af overhøringer jeg bemærkede i blandt, var sig en i sær.

”Det totalt orn´li sygt mand. Jeg sværger, uanset hvor fucked up, insane, crazy mother fucker du er.. Når du får en datter.. du bli' er totalt anderledes mand.”

Manden der talte sig sådan ud, som vinden svajede til bage og frem, og med hænder begge på skuldrene den mand til hvem han troede sig be, evnede han sig støtte efter bedste. Hans øjne glas af slørede, at selv han ordene denne erfarede visdom havde.

Omtalte datter medfølende, ikke jeg bristede nænnede illusionen, for manden var tydeligt vis, anden af opfattelse.

”For ældre er for-ændring for børn, ikke børn ældres ændring.” (Må jeg citeres!?)

Findes rygere af hash iblandt mange af den type slags, tag ej fejl må det siges, at selv jeg blandt dem er, kender, og genkender. Jeg nogen helgen er, ikke umiddelbart selv. :o)

HUSK

”Man må godt slå folk til ridder, men ikke ride folk som slår.”

Nb. Denne tekst er skrevet af en person så kraftigt under indflydelse af vanedannende stoffer, at personen kan betegnes ”utilregnelig” i gerningsøjeblikket og kan derfor ikke drages ansvarlig i almindelig juridisk forstand, for enhver forbindelse til, eller omtale om, privatpersoner, private institutioner, virksomheder eller foreninger.

Denne tekst må ikke benyttes i forbindelse med skoler og uddannelsesinstitutioner, dog undtaget medicin, psykiatri og psykologi studerende direkte i forbindelse med forskning i skadevirkningen af hash, samt symptomer på psykoser forbundet med misbrug heraf.


Enhver henvendelse i forbindelse med denne tekst, bør rettes til psykiatrisk afdeling Rigshospitalet, afdelingen for ”kønsforstyrrelser”.       

torsdag den 25. september 2014

En stilfuld ”fuck doll”

Jeg er en af de væsener der er totalt blottet for fantasi. Uheldigvis befandt jeg mig i en situation hvor jeg havde lyst til at dresse up, men ikke vidste HVAD jeg skulle tage på. ”What to wear.. ”, sagde jeg til mig selv, and came out totally blank. (______)

”Hmm..” sagde jeg til mig selv, og det er faktisk altid et godt tegn med mig. Ganske rigtigt begyndte jeg straks forestille mig ting, som fx,.. hvis nu det var, at...

Jeg var den smukke, lækre, meget feminine og lidt seje chick, der var blevet ansat på kontoret for et lille år siden. Hvis nu ham Daniel, den høje, lækre, uhøjtidelige og sjove chef fra marketing med de varme øjne, der trods sin vellønnede stilling kørte Lada og stemte Enhedslisten, skulle vælge sekretær samme dag ud fra et førstehånds indtryk, og alle på kontoret vidste at han var en rigtig charmetrold, trusse tyv og heart breaker. Hvis nu... jeg var en af de piger i betragtning til den toplønnede og meget attraktive stilling, der involverede rejser over hele verden med OCEANER af fritid på destinationerne samt, selvfølgeligt, logi på de BEDSTE hoteller og med SKY høje diæter. Hvad ville jeg så tage på, som både signalerede skarp klasse og stil, men samtidigt ikke fejlede ET ENESTE SEKUND at henlede tanken på en vaske ægte stealth fox, en.. en.. sleak cougar, en.. en.. en.. stilfuld ”Fuck Doll” ?



"Hej Daniel, jeg hedder Lisa :o)"


"Nåh'm.. så.. Ok. Jeg tager jobbet."


"Kastrup - Kl.10 - Barbados - Ok!"

onsdag den 24. september 2014

You Know ;o)

How on earth, you ask yourself, is it possible, for a Nikon Coolpix P7100 to capture a supernova in progress of exploding? When, obviously, a picture taken at this short distance surely would mean that within seconds the place from where this picture was taken, would reach temperatures close to 6 million degrees Kelvin.



Puzzling you even more, is the fact that EVEN a Nikon Coolpix P7100, should not (according to published specification from Nikon) be able to function in the dead of space, where temperatures reach almost Zero degrees Kelvin (- 273 degrees Celsius)

I must admit that designing the holding case for the P7100 took some time in progress, especially since I have found that some parts of the camera function better at cold temperatures. So I have made some adjustments along way and now it function quite well in deep space.

But the REAL challenge taking this picture, was not the ACTUAL taking it, but getting through the airlock and back into the spaceship AFTER taking the pictures. I estimated I had somewhere between 1 and 2 seconds before the space around me, turned into an inferno, making the dead of hell look like a sunny vacation in comparison.

To this effect I use a pulley device for grabbing asteroids which I have tuned considerably so that it pulls a human body back in through the airlock with about 16-G acceleration. The onboard computer is programmed to take off on a pre programmed course immediately after the airlock is sealed and, as long as you fly faster than the speed of light, you should be home safe.. at least in theory.

People from my home planet are often referred to as ”Daredevils” but really, we are nothing of the sort. As this experiment with the Nova clearly prove, it is really just a question of skill and timing, rather than the ”thrill seeking lucky” odds the true adventurous seek. Further more we must not forget the photographic angle, this is in fact a quite difficult shot to make. The light emitted is VERY bright, making you constantly adjust for exposure and ISO as the supernova erupt into a fireball of galactic proportions. I must confess, especially taking the last two pictures, that watching a wall of light approaching me at the speed of light filling my entire field of vision, had me finally trembling violently in awe. So you see, I can´t be THAT brave.

I even almost fumbled the activation sequence button, that pulled me back into the spaceship and launched for safety, and even those spilt seconds of frantic delay, cost me my paintjob on the rear bumper. Since the only impact-gel case I had was used to capture my precious Nikon Coolpix P7100, the only thing left I had to capture my spacesuited body, is a big soft electric mattress I bought at the pleasure palace in Aldoria, which I practically only use when.. well.. that's.. quite another story. Even though the mattress was boosted to the full weight of a Camorian female, I almost broke a rib hitting the wall. I surely past out at that instant, and the last thing I remember is seeing the airlock door glowing white hot.

When I came to my senses I instantly checked my precious camera, before receiving a quite handsome damage repport from the onboard computer. Fortunately a Jamonian Scout ship is designed to be working practically and litterally blown half to pieces, making 88% damage look like having had a small insident with a Delerian Police Cruiser.

But, speaking of the devil, since no supernova´s has been seen close to earth in many decades and even centuries, NASA will eventually make hell for me if I don't say something like.. well... ah yes!
That Quote:”This picture is (only) a reflection of a street light, in a puddle of dark water on a rainy day, where the raindrops make little stripes and patterns as they splash on the reflection.” - You know ;o)


søndag den 21. september 2014

Vil du ha´ den i stuen eller i sengen?

Vi vågnede. Jeg lavede morgenmad til hende som jeg plejer og serverede den efter ønske i stuens sofa. (Jeg har fundet en finte med, at fore sofaen med en dyne nederst, og en til øverst.) - Måske du allerede her tænker dit om DEN slags rollefordeling. Men det ER faktisk mit hjem, og altså således juridisk mig, som har det sidste ord skulle have sagt i den slags sager.

Først skar jeg, som sædvanligt, lidt frugt i bider, min special kaffe + Cornflakes og en chokolade croissant til hver. - Og.. måske du her IGEN tænker dit, når du ser mig vaske en pære, skære den og en banan, i fine små bider. Hvorefter jeg nænsomt lægger de saftige små bider skiftevis på hendes tunge, uden hun behøver løfte et eneste øjenbryn. Måske.. du ryster på hovedet af den omhu med hvilken, jeg varmer mælken og hælder lidt skum i toppen af kaffen. Måske.. du slet ikke forstår hvorfor jeg går den lange vej, efter de helt dugfriske croissanter, men det har faktisk sine grunde.

Kærester er nemlig mere unikke end ædle stene, og mere værdifulde end alt guld i denne og alle verdener til. Derfor er det meget vigtigt gøre det svært umuligt for kærester, at træffe nogen tænkelig form for fornuftig og objektiv beslutning, når de små stive (og i den HELT korte og de HELT høje) er på vej hjem fra byen og overvejer hvor de mon skal overnatte? - Måske du nu tænker noget HELT andet i stil med, at det jo faktisk er ren hjernevask. Hvilket... man vel egentligt godt kan kalde det.

For allerede fra den første frugtbid lander på tungen, lærer og tilvænner man langsomt kroppen til, at blive puttet med dyner og fodret med ting kroppen instinktivt genkender som gode og sunde. Kombinationen af det og min kaffe (der ikke blot kan vække de døde, men tilmed gentagne gange har forledt engle til at desertere) vil få de fleste fyre til i sammenligning og i lyset af værtshuses skær, at blegne en lille smule gennem cigaretrøgen. Med maven fuld af fadøl og gin tonic, vil selv kroppen længes efter et sted at hvile og restituere, og meningen er at når ”hjernen slår fra” at kæresten, som en målsøgende zombie, slingrer gennem natten med kun ens seng for øje. Altså sådan drevet af en længsel for omsorg og kærlighed, de af ren vane pludseligt befinder sig foran ens gadedør tænkende - ”Hvad.. hvordan i himmelens navn var det så LIGE, at jeg i grunden havnede her..??” - Hvorefter de opgivende ringer på dørtelefonen, overgiver sig til den vante skæbne og (som forventet) vågner til bløde kys og velkendte ord.

”Jeg smutter lige efter morgenmad. Vil du ha´ den i stuen, eller i sengen?” :o)

tirsdag den 16. september 2014

Compliments from Movia - Royal "Straight" Flush

Jeg så relativt piget, meget feminin og tilsyneladende SÆRDELES fræk ud i går.


Den første cykel der passerede mig i natten, sagtnede farten og kørte ved siden af mig en hel husblok, imens fyren (en Inder, dømmende efter accenten) kom med MEGET søde komplimenter der (med min indsigtsfulde og dybe forståelse af mænds tankegang) i grunden var halve invitationer og frække tilbud. Han var faktisk MEGET sød (i retrospekt). Jeg smilte bare UFRIVILLIGT stort og forsøgte efter bedste evne ikke svare på al den fine tiltale, da mænd i disse situationer opfatter blot skyggen af opmærksomhed, som værende en direkte invitation til ALT muligt af den slags som får pæne piger til rødme helt uden blusher.

Han fulgte mig som sagt en god del på vej, og da den halve af den vej var gået, sagde han med et stor inviterende og ret charmerende smil, ”Are you feeling good? My friend.”, hvilket fik mig til tænke om han genkendte at jeg var en fyr? Men jeg kan SAGTENS forstå han spurgte om lige netop det, for jeg ELSKER ELSKER ELSKER at blive konstant bombarderet med komplimenter og ord der flirtende beskriver hvor helt uimodståeligt tiltrækkende jeg ser ud. (Det er en brist, I know. - Men jeg forsøger i det mindste, som kompensation, at gøre mig fortjent til det! ;)

Når jeg sådan bliver ”fetisheret”, er det et ukontrolleret smil der blomstrer på mine læber, simply can´t help it! For jeg ELSKER når man kan se i fyres øjne at man er så uimodståeligt attraktiv, at verden omkring dem pludseligt virker ganske uinteressant for dem, som om deres øjne laver en varm spotlight på den eneste scene som de har lyst til se. Det er rart og spændende at være hovedpersonen på den ”scene”, at være til skue og sat i spil. Men det BEDSTE er vide, at det ikke er pantomime, eller en ”rolle” der udspilles. Lisa er real, Lisa er mig, og når jeg går her ned af gaden og hører lyden fra mine lyserøde spidse læder stiletter og mærker de silklook bløde selvsiddende strømper kærtegne ben jeg selv tit beundrer i spejlet, og har en KLAR forestilling om hvordan ser ud i det stemningsfulde lys fra gadelampers skær. Så MÆRKER jeg og FØLER jeg overordentligt intensivt, ”hvem” Lisa i grunden er (not to underestimate) og jeg er ikke alene om det. Det er en fantastisk følelse. OK så indrømmet, vidunderlig! :o)

Det smil han (Inderen på cykel) så på mine røde læber (MAC ”Amorous” - compliments fra kæresten - ”LOVE you”) udsprang af denne følelse, og kun det faktum at jeg er mulat redder mig i disse situationer fra at ”rødme igennem sminken”. Han havde HELT ret, jeg var ikke bare ”feeling good”, jeg var mildest sagt - ”I mit es” :o)))

Måske en kombination af netop det hjerter es, og så den ”scene” af opmærksomhed jeg følte at befinde mig på, gav det også lidt en smag af ruder dame, og med de 2 kort på hånden drejede jeg meget selvbevidst smilende om næste hjørne og efterlader således den stakkels Inder, med synet af mig vimsende ned af Brønshøjvej i høje pink stiletter. Her er det vigtigt indskyde at jeg fra barnsben intuitivt har haft en indgående forståelse af mænds simple natur og primitive tankeprocesser, og er altså velvidende om af dette ”syn”, dette korte mentale IRL klip, bliver ufrivilligt ”saved” i mænds underbevidste You-Tube-harddisk under ”Soft Core Porn”- (They simply can´t help it.) Altså, for ikke ligefrem skuffe mænds forestillinger om den feminine sfære, er dette et oplagt tidspunkt at træne den mest feminine, mest anti-slutty, mest harmonisk attraktive, og alligevel ”vimsende”, gang possible. Det kommer meget naturligt, fordi det ER meget naturligt og FØLES meget naturligt, i al fald i lyset af denne scenes spotlight.

Sådan i min egen verden, og med fokus for kun feminine ting, vimser jeg ned af Brønshøjvej og bemærker ikke rigtigt det køretøj der nærmer sig bagfra, af den simple grund at jeg kan høre det er en bus. Men jeg bemærker den, da den sagtner farten (MIDT MELLEM 2 BUSSTOP-STEDDER) til mit tempo (i høje hæle), åbner døren mens den kører og chaufføren spørger MEGET inviterende om jeg ikke vil med!?! - Hvis jeg ikke smilte før... DEAR spirits (altså de gode) så gør jeg det i al fald nu. :o) Og mit es og ruder dame, begyndte stille og roligt ligne en ”full house”, eller måske nærmere bestemt en, Royal ”straight” Flush ;o)


”Damn...”, sagde jeg sagte til mig selv, da jeg drejede ned langs den bygningen hvor jeg bor, ”Så ser man altså BARE godt ud!!” - Hvilket jeg skyndte mig forevige, straks jeg kom ind af døren ;o)   

fredag den 12. september 2014

”DET, var der nogen der hørte.”

Nogen gør det stille og roligt, andre foretrækker det enkelt og ”sædvanligt”, og sidst (men ikke mindst) er der dem som gør det FULDSTÆNDIGT hæmningsløst, ude af kontrol, eller hensyn for andre mennesker end dem selv. Jeg selv tilhører den sidste kategori og grundet ganske uretfærdige åndelige omstændigheder (grænsende til kosmisk justitsmord) har det, for mig, været en del tid siden sidst. Faktisk længere tid end du lige ville tro på var sandt, altså hvis jeg bare sådan lige sagde det.

Og nej det var ikke med vilje!! Altså, det var det SELVFØLGELIGT og i aller HØJESTE grad, men.. ikke sådan rigtigt ”mentalt” forberedt eller planlagt på nogen måde. It just like... happened really, og derfor kan man godt sige, at man ikke rigtigt kan lægge nogen til skyld for det, faktisk!

Men altså... i disse situationer forholder det sig rent faktisk videnskabeligt sådan at omstændighederne, eller ”scenen” man befinder sig i, har det med ligesom.. glide ud af fokus. Man får tunnel vision, og fortrænger mentalt de små detaljer så som om musikken spiller, om kaffemaskinen er slukket eller (som i dette tilfælde) om soveværelses vinduet står på vid gab.

Jeg har gået på sangskole (Sankt Annæ Gymnasium) og har sunget i Københavns Drengekor i adskillige år. Jeg har en klar og ren Tenor-Baryton stemme der, når der bliver åbnet for sluserne, ikke er en man ligefrem overhører i et kor, og endnu mindre i solo. Disse faktorer, kombineret med tidsfaktoren siden sidst, gjorde højdepunktet i denne spontane ur glædes hymne til noget, af et ”episk crescendo” af proportioner. Lyden hørtes helt ud til de dimensioner hvor jeg, på givne tidspunkt, befandt mig, og har derfor med garanti lavet et anseeligt ekko på murene af gården i den ejendom jeg bor.

For sige det ærligt, er det svært umuligt med nogen form for tænkelig nøjagtighed at præcisere, hvor lang tid der gik før jeg igen var tilbage ved min krops fulde 5. Men det første jeg tydeligt erindrer er, en meget behagelig.. faktisk vidunderlig stemme der sagde.

”DET, var der nogen der hørte.”

fredag den 5. september 2014

Projekt ”Wipe-out”

Jeg havde synsforstyrrelser, tabte ting ud mellem mine hænder og rev ledningen til min mp3 afspiller ud med en bevægelse, kun for gentage manøvren 2 sekunder efter, så træt var jeg. Men jeg fortsatte. Det er kun præcis formulering at påstå mine tanker timerne før, havde været KONSTANT afledt af uhensigtsmæssige tanker i forbindelse med oprydning og rengøring, men nu var jeg så træt jeg ikke engang per automatik tænkte på erotik længere, og for mig er det et tydeligt tegn på noget er ved være alvorligt galt.

Jeg havde sidst, til forveksling, samme karakteristiske udtryk som en zombie på overtid, og da jeg hen mod slutningen af projekt ”Wipe-out” sjokkede ned for hente dynen i det lokale vaskeri, kiggede folk ikke mistænkeligt på mig alene fordi jeg havde glemt lyne min lynlås op... jeg var SÅÅÅ træt.

Når man er ”cool”, kører en personlig stil a' la oprejst pande, her kommer jeg (and) I don´t give a fuck, så er man ikke en personlighed man sådan LIGE hverken slår ud af kurs eller vipper af pinden. Men der er én ting der kan få fyre af min slags til, gå i en spontan tilstand af panik (grænsende til angst), og det er når en smuk OG dejlig pige siger med et MEGET varmt smil ”.. at hun gerne vil besøge en, se hvordan man bor og selvfølgeligt overnatte”.

Jeg havde indstillet mig på udføre projektet i et hyggeligt tempo over 5 dage. Noget med fokusere på en enkelt lille ting af gangen, rulle en hygge joint til lindre smerten (altså den psykiske ulidelige slags, der som bekendt fremkommer ved udføre oprydning/rengøring) og tage det i overskuelige etaper. Lidt som tour de france, ét bjerg af gangen med en god hvilepause og GODT med epo i pauserne.. men sådan skulle det ikke gå.

Hvis der er noget kærlighed ikke er, så er det tålmodigheden selv. Man kan sagtens SIGE til Romeo og Julie, at det er bedst vente med at ”fool around” til om nogle år, men man har faktisk videnskabeligt bevis på at det er lettere lære en muldvarp russisk med døvesprog. 3 ord fra hende og 5 dage blev til 3... og så pludseligt 2½... og 2.

Jeg har været i militæret, dengang værnepligten var 12 måneder i kamptropperne, og jeg har tilmed været 8 måneder på sergent skole og tjent i alt 24 måneder. Derfor når jeg nu siger at jeg var ”presset”, så skal det ses i baggrundslyset af et signalblus, der daler langsomt ned over Oksbøl øvelses terræn, og afslører skyggerne fra en godt gennem tæsket krigszone.

Tag ikke et sekund fejl, lad ikke mit varierede og nuancerede ydre, min elegante og udsøgte natur, samt uimodståeligt charmerende ord, narre og fortrylle til at tro, jeg lever i et slot værdig hverken prins eller prinsesse. Ak nej, ydmygt og fattigt som en kunstner på kredit lever jeg, og sidder ofte med blot en eneste stump stearinlys og en knækket lille blyant og skriver på bagsiden til side 2, af en invitation til et bestyrelsesmøde i ejendommen. For blandt de mange traumer der følger med fra et liv som soldat, hører blandt de mest velkendte at soldater lærer kun fokusere på de mest vigtige ting for umiddelbar overlevelse. Støv, kaffe pletter, rent sengetøj og generel oprydning er således noget soldater fuldstændigt naturligt overser, hvorimod lyden af kampvogne, ”INCOMING” artilleri eller spontane skudsalver, er noget der instinktivt af soldater tildeles stor opmærksomhed og årvågenhed.

Således skete det, med tiden, at min lejlighed med civile øjne blev forsømt i en grad der grænser til omsorgsvigt. Der stod jeg med den og 2 dages ”count down”, og jeg har ALDRIG ønsket mere at jeg kunne trylle. FUCK fuck fuck jeg var presset, for piger... altså generelt, er sjældent lykkelige ved få udleveret en feltspade, en presenning og et liggeunderlag til fundament for deres erotiske univers, you simply need to trust me on that.

Men... in the end, kiggede jeg på min lejlighed, RYSTET!! (seriously) I LIKED it... altså REALLY liked it. Selvom jeg havde på fornemmelsen der måske herskede en del blandede følelser og holdninger til den overbevisning blandt godt folk, så har der ikke set så godt ud hjemme hos mig i MANGE år. Det er faktisk sindssygt rart at komme hjem til pludseligt. Men når man lægger sig ned blandt rent sengetøj, og dyner, der dufter svagt af... hende. Så får man helt lyst til glemme man var soldat, og blive sådan.. altså.. helt almindelig ;o)