fredag den 5. september 2014

Projekt ”Wipe-out”

Jeg havde synsforstyrrelser, tabte ting ud mellem mine hænder og rev ledningen til min mp3 afspiller ud med en bevægelse, kun for gentage manøvren 2 sekunder efter, så træt var jeg. Men jeg fortsatte. Det er kun præcis formulering at påstå mine tanker timerne før, havde været KONSTANT afledt af uhensigtsmæssige tanker i forbindelse med oprydning og rengøring, men nu var jeg så træt jeg ikke engang per automatik tænkte på erotik længere, og for mig er det et tydeligt tegn på noget er ved være alvorligt galt.

Jeg havde sidst, til forveksling, samme karakteristiske udtryk som en zombie på overtid, og da jeg hen mod slutningen af projekt ”Wipe-out” sjokkede ned for hente dynen i det lokale vaskeri, kiggede folk ikke mistænkeligt på mig alene fordi jeg havde glemt lyne min lynlås op... jeg var SÅÅÅ træt.

Når man er ”cool”, kører en personlig stil a' la oprejst pande, her kommer jeg (and) I don´t give a fuck, så er man ikke en personlighed man sådan LIGE hverken slår ud af kurs eller vipper af pinden. Men der er én ting der kan få fyre af min slags til, gå i en spontan tilstand af panik (grænsende til angst), og det er når en smuk OG dejlig pige siger med et MEGET varmt smil ”.. at hun gerne vil besøge en, se hvordan man bor og selvfølgeligt overnatte”.

Jeg havde indstillet mig på udføre projektet i et hyggeligt tempo over 5 dage. Noget med fokusere på en enkelt lille ting af gangen, rulle en hygge joint til lindre smerten (altså den psykiske ulidelige slags, der som bekendt fremkommer ved udføre oprydning/rengøring) og tage det i overskuelige etaper. Lidt som tour de france, ét bjerg af gangen med en god hvilepause og GODT med epo i pauserne.. men sådan skulle det ikke gå.

Hvis der er noget kærlighed ikke er, så er det tålmodigheden selv. Man kan sagtens SIGE til Romeo og Julie, at det er bedst vente med at ”fool around” til om nogle år, men man har faktisk videnskabeligt bevis på at det er lettere lære en muldvarp russisk med døvesprog. 3 ord fra hende og 5 dage blev til 3... og så pludseligt 2½... og 2.

Jeg har været i militæret, dengang værnepligten var 12 måneder i kamptropperne, og jeg har tilmed været 8 måneder på sergent skole og tjent i alt 24 måneder. Derfor når jeg nu siger at jeg var ”presset”, så skal det ses i baggrundslyset af et signalblus, der daler langsomt ned over Oksbøl øvelses terræn, og afslører skyggerne fra en godt gennem tæsket krigszone.

Tag ikke et sekund fejl, lad ikke mit varierede og nuancerede ydre, min elegante og udsøgte natur, samt uimodståeligt charmerende ord, narre og fortrylle til at tro, jeg lever i et slot værdig hverken prins eller prinsesse. Ak nej, ydmygt og fattigt som en kunstner på kredit lever jeg, og sidder ofte med blot en eneste stump stearinlys og en knækket lille blyant og skriver på bagsiden til side 2, af en invitation til et bestyrelsesmøde i ejendommen. For blandt de mange traumer der følger med fra et liv som soldat, hører blandt de mest velkendte at soldater lærer kun fokusere på de mest vigtige ting for umiddelbar overlevelse. Støv, kaffe pletter, rent sengetøj og generel oprydning er således noget soldater fuldstændigt naturligt overser, hvorimod lyden af kampvogne, ”INCOMING” artilleri eller spontane skudsalver, er noget der instinktivt af soldater tildeles stor opmærksomhed og årvågenhed.

Således skete det, med tiden, at min lejlighed med civile øjne blev forsømt i en grad der grænser til omsorgsvigt. Der stod jeg med den og 2 dages ”count down”, og jeg har ALDRIG ønsket mere at jeg kunne trylle. FUCK fuck fuck jeg var presset, for piger... altså generelt, er sjældent lykkelige ved få udleveret en feltspade, en presenning og et liggeunderlag til fundament for deres erotiske univers, you simply need to trust me on that.

Men... in the end, kiggede jeg på min lejlighed, RYSTET!! (seriously) I LIKED it... altså REALLY liked it. Selvom jeg havde på fornemmelsen der måske herskede en del blandede følelser og holdninger til den overbevisning blandt godt folk, så har der ikke set så godt ud hjemme hos mig i MANGE år. Det er faktisk sindssygt rart at komme hjem til pludseligt. Men når man lægger sig ned blandt rent sengetøj, og dyner, der dufter svagt af... hende. Så får man helt lyst til glemme man var soldat, og blive sådan.. altså.. helt almindelig ;o)