I
bakspejlets lys handlede jeg ikke bare pinligt, jeg ville gøre det
igen uden at blinke med et øje. Alt sammen fordi jeg lytter til mine
”indre stemmer” (læs evt. ”symptomer på sindssyge”) og
adlyder dem som en slave. Ikke desto mindre ER dette en form for
tilståelse.
Jeg
var på besøg hos min mor, rodede med hendes computer da det ringer
på døren. Min mor var nede og købe ind så jeg åbnede
selvfølgeligt døren og der står nabo´en, en ung indvandrer pige
(MEGA ikke sløret og monster dansk klædt) som jeg har hilst på
mange gange, i vild panik fordi hun har smækket sig ude og hendes
forældre er ude at rejse.
”Jeg
ved vores vinduet står åbent ude i køkkenet.”, siger hun og
fortsætter ”..måske jeg kan kravle hen langs muren og ind af
det?”
Der
min mor bor, er der min familie har boet fra jeg var 7 år gammel og
til jeg flyttede hjemmefra. Jeg kender hver en mursten i muren af den
gård, og hvert et hul i hækkene. Min mor bor på 1 sal (en HØJ
første sal), og jeg ville selv have en snebolds chance i helvede for
kravle hen langs den mur om så mit liv afhang af det, fuck selv en
ninja med kravleudstyr ville få sved på panden.
”Klap
nu LIGE hesten” smilende jeg til hende, for da jeg selv har stået
i samme situation et par gange dengang jeg var lille oplyste jeg at,
”Jeg ved at viceværten har en lang stige et sted. Let´s check it
out.”
Der
er 2 kældre hvor vice-Joe´s happengut til gården kunne være, jeg
antog han var i den kælder det plejede være da jeg var lille. Der
stod også et tlf-nr. og vi ringede, men ingen tog den. Hvilket
bragte hende tilbage til ”ninja”-ideen, og på nuværende
tidspunkt havde jeg fået nærmere syn på hendes.. anatomiske
motoriske elegance. Let´s just say at hun ikke ligefrem bevægede
sig med den elegance der kendetegner en sigøjner linedanserinde af
yndefuld æt, og at hun i tight-fit jeans tydeligt afslørede vejede
LANGT mere, end ikke bare er fornuftigt, men hensigtsmæssigt for en
ninja. seriøst (NOT kidding) den blotte TANKE om at se hende lave
cat-burglar finten hen langs muren, fik det til at løbe koldt ned af
ryggen på mig, ÆGTE.
”LOV
mig!!.. at du IKKE leger spider woman, før jeg i det mindste har
checket om viceværten eller stigen er ovre i den anden kælder.”
sagde jeg, og det gjorde hun.
Den
var ikke låst (som den anden kælder) og der var ingen vicevært.
Men guderne tilsmiler de hjælpsomme, og der hang den, MONSTER stigen
i aluminium. Jeg små løb tilbage, med ”live” billeder for mine
øjnene, af en ung indvandrer pige der som en frygtløs rock climber
allerede sad i min mors køkkenvindue og testede ”the foot holds”.
Heldigvis var hun ikke nået så langt, og se her kommer kernen så
af det hele.
For
ærligt talt, da vi henter stigen... Jeg har været flyttemand i
mange år, og fornemmer tydeligt den motorik med hvilken hun
behandler den stige, og som endeligt overbeviser mig om, at hun
faktisk ikke er særligt.. dygtig til at koordinere sine bevægelser,
med kyndig og tryg overbevisning om udfaldet. (i al fald).
Så
nu får jeg FØRST koldsved ned af ryggen, bare ved se hende for mit
indre blik kravle op af STIGEN til 1 sal, unhooke haspen udefra og
”lige” slange sig ind af køkkenvinduet, forbi planter og andet
gods i vindueskarmen.
ALLE
mine indre intuitive stemmer SKREG ind i hovedet på mig. (mine indre
intuitive stemmer er MEGET velformulerede og IKKE til at misforstå
så meget som et sekund) -> ”What EVER you do.” sagde de alle
i kor ”DO NOT stand just watching that happen, right under your
nose and in front of your eyes. You WILL regret that.”
Men
da hende nabo-indvandrer-pigen er sådan.. meget.. Latifa ”tomboy”
mande type agtig, så kunne jeg kun til svar fremstamme mine indre
stemmer noget i stil med.. ”Men hvad altså.. skal jeg lige
sige!?”
Hvortil
mine indre stemmer svarede (ordret) ”Not our problem. Just Don´t
BE there, intervene or do it yourself. But DO NOT, what EVER you do,
be a passive witness.”
Jeg
vidste stadigt ikke rigtigt hvordan jeg skulle sige det. (typisk mig)
og jeg kunne LIGE forestille mig hende lave en firdobbelt baglænder
over hentydningen at, ”måske er det mere hensigtsmæssigt at det
er mig.. der.. ”
Men
da stigen står oprejst og klar, kigger hun op af den og siger
tøvende, før jeg kan nå sige noget, ”Jeg ved altså ikke.. ”
(bider sig i læben, laver de sygeste uimodståelige hunde øjne) kan
jeg.. måske få dig.. til at..” - Obviously saving my day ånder
jeg lettet op, og indprenter hende skarpt hvad hun skal sørge for
lægge vægt på, mens jeg danser rundt i den anden ende af stigen. -
Alt går som smør.
Men..
tænker jeg så bagefter. Hov..stop LIGE op og træk håndbremsen
engang flotte Poul. Fordi.. I mean... lad os lige være
objektive.
Kvinde
i nød siger
til Anders. ”Jeg er i nød og har tænkt mig egenhændigt at
besejre løven. Har du en lommekniv jeg må låne?”
Anders
forfærdes, og foreslår instinktivt at
man da i det mindste kunne FORSØGE finde en riffel. Hvilket
lykkedes, men da det ikke er HELT ufarligt sådan gå rundt og skyde
på løver, og man helst også skal være rimeligt sikker på ramme,
særligt første gang. Så siger Anders (der er en god skytte) ”Skal
jeg ikke ordne den løve for dig?”
Og
sådan står Anders igen, og sigter på en løve der kommer brølende
imod ham, mens han håber patronen ikke er en fuser, be'r til hans
sigte er præcist og satser på at kuglen rammer vitale dele og rent
faktisk standser løven.
Men
mest af alt, så lige i det pico sekund kuglen forlader løbet. Når
der ikke er nogen vej tilbage, og kun skæbnens vilje tæller. Så
tænker Anders...
”Just
HOW was it, I got myself into this situation?... Again?”
For
jeg skal være den FØRSTE til pege fingre af kvinder der bruger
ordet ligestilling, fnyse og ryste på hovedet af deres principper,
når de tavse accepterer kun mænd skal aftjene værnepligt.
Men
tilsyneladende så snart noget bliver ”farligt” og/eller
”alvorligt”, så ryger selv MINE ligestillings principper
INSTINKTIVT ”ud af vinduet” (eller måske nærmere ”ind af
vinduet”, som i dette tilfælde).
”Selv
du, min datter Anders!”
Ja.
Selv jeg.
http://da.wikipedia.org/wiki/Et_tu,_Brute%3F