lørdag den 14. juni 2014

Et tu, Brute?

I bakspejlets lys handlede jeg ikke bare pinligt, jeg ville gøre det igen uden at blinke med et øje. Alt sammen fordi jeg lytter til mine ”indre stemmer” (læs evt. ”symptomer på sindssyge”) og adlyder dem som en slave. Ikke desto mindre ER dette en form for tilståelse. 

Jeg var på besøg hos min mor, rodede med hendes computer da det ringer på døren. Min mor var nede og købe ind så jeg åbnede selvfølgeligt døren og der står nabo´en, en ung indvandrer pige (MEGA ikke sløret og monster dansk klædt) som jeg har hilst på mange gange, i vild panik fordi hun har smækket sig ude og hendes forældre er ude at rejse. 

”Jeg ved vores vinduet står åbent ude i køkkenet.”, siger hun og fortsætter ”..måske jeg kan kravle hen langs muren og ind af det?” 

Der min mor bor, er der min familie har boet fra jeg var 7 år gammel og til jeg flyttede hjemmefra. Jeg kender hver en mursten i muren af den gård, og hvert et hul i hækkene. Min mor bor på 1 sal (en HØJ første sal), og jeg ville selv have en snebolds chance i helvede for kravle hen langs den mur om så mit liv afhang af det, fuck selv en ninja med kravleudstyr ville få sved på panden. 

”Klap nu LIGE hesten” smilende jeg til hende, for da jeg selv har stået i samme situation et par gange dengang jeg var lille oplyste jeg at, ”Jeg ved at viceværten har en lang stige et sted. Let´s check it out.” 

Der er 2 kældre hvor vice-Joe´s happengut til gården kunne være, jeg antog han var i den kælder det plejede være da jeg var lille. Der stod også et tlf-nr. og vi ringede, men ingen tog den. Hvilket bragte hende tilbage til ”ninja”-ideen, og på nuværende tidspunkt havde jeg fået nærmere syn på hendes.. anatomiske motoriske elegance. Let´s just say at hun ikke ligefrem bevægede sig med den elegance der kendetegner en sigøjner linedanserinde af yndefuld æt, og at hun i tight-fit jeans tydeligt afslørede vejede LANGT mere, end ikke bare er fornuftigt, men hensigtsmæssigt for en ninja. seriøst (NOT kidding) den blotte TANKE om at se hende lave cat-burglar finten hen langs muren, fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig, ÆGTE. 

”LOV mig!!.. at du IKKE leger spider woman, før jeg i det mindste har checket om viceværten eller stigen er ovre i den anden kælder.” sagde jeg, og det gjorde hun. 

Den var ikke låst (som den anden kælder) og der var ingen vicevært. Men guderne tilsmiler de hjælpsomme, og der hang den, MONSTER stigen i aluminium. Jeg små løb tilbage, med ”live” billeder for mine øjnene, af en ung indvandrer pige der som en frygtløs rock climber allerede sad i min mors køkkenvindue og testede ”the foot holds”. Heldigvis var hun ikke nået så langt, og se her kommer kernen så af det hele. 

For ærligt talt, da vi henter stigen... Jeg har været flyttemand i mange år, og fornemmer tydeligt den motorik med hvilken hun behandler den stige, og som endeligt overbeviser mig om, at hun faktisk ikke er særligt.. dygtig til at koordinere sine bevægelser, med kyndig og tryg overbevisning om udfaldet. (i al fald). 

Så nu får jeg FØRST koldsved ned af ryggen, bare ved se hende for mit indre blik kravle op af STIGEN til 1 sal, unhooke haspen udefra og ”lige” slange sig ind af køkkenvinduet, forbi planter og andet gods i vindueskarmen. 

ALLE mine indre intuitive stemmer SKREG ind i hovedet på mig. (mine indre intuitive stemmer er MEGET velformulerede og IKKE til at misforstå så meget som et sekund) -> ”What EVER you do.” sagde de alle i kor ”DO NOT stand just watching that happen, right under your nose and in front of your eyes. You WILL regret that.” 

Men da hende nabo-indvandrer-pigen er sådan.. meget.. Latifa ”tomboy” mande type agtig, så kunne jeg kun til svar fremstamme mine indre stemmer noget i stil med.. ”Men hvad altså.. skal jeg lige sige!?” 

Hvortil mine indre stemmer svarede (ordret) ”Not our problem. Just Don´t BE there, intervene or do it yourself. But DO NOT, what EVER you do, be a passive witness.” 

Jeg vidste stadigt ikke rigtigt hvordan jeg skulle sige det. (typisk mig) og jeg kunne LIGE forestille mig hende lave en firdobbelt baglænder over hentydningen at, ”måske er det mere hensigtsmæssigt at det er mig.. der.. ” 

Men da stigen står oprejst og klar, kigger hun op af den og siger tøvende, før jeg kan nå sige noget, ”Jeg ved altså ikke.. ” (bider sig i læben, laver de sygeste uimodståelige hunde øjne) kan jeg.. måske få dig.. til at..” - Obviously saving my day ånder jeg lettet op, og indprenter hende skarpt hvad hun skal sørge for lægge vægt på, mens jeg danser rundt i den anden ende af stigen. - Alt går som smør. 

Men.. tænker jeg så bagefter. Hov..stop LIGE op og træk håndbremsen engang flotte Poul. Fordi.. I mean... lad os lige være objektive. 

Kvinde i nød siger til Anders. ”Jeg er i nød og har tænkt mig egenhændigt at besejre løven. Har du en lommekniv jeg må låne?” 

Anders forfærdes, og foreslår instinktivt at man da i det mindste kunne FORSØGE finde en riffel. Hvilket lykkedes, men da det ikke er HELT ufarligt sådan gå rundt og skyde på løver, og man helst også skal være rimeligt sikker på ramme, særligt første gang. Så siger Anders (der er en god skytte) ”Skal jeg ikke ordne den løve for dig?” 

Og sådan står Anders igen, og sigter på en løve der kommer brølende imod ham, mens han håber patronen ikke er en fuser, be'r til hans sigte er præcist og satser på at kuglen rammer vitale dele og rent faktisk standser løven. 

Men mest af alt, så lige i det pico sekund kuglen forlader løbet. Når der ikke er nogen vej tilbage, og kun skæbnens vilje tæller. Så tænker Anders... 

”Just HOW was it, I got myself into this situation?... Again?” 

For jeg skal være den FØRSTE til pege fingre af kvinder der bruger ordet ligestilling, fnyse og ryste på hovedet af deres principper, når de tavse accepterer kun mænd skal aftjene værnepligt. 

Men tilsyneladende så snart noget bliver ”farligt” og/eller ”alvorligt”, så ryger selv MINE ligestillings principper INSTINKTIVT ”ud af vinduet” (eller måske nærmere ”ind af vinduet”, som i dette tilfælde). 

”Selv du, min datter Anders!” 

Ja. Selv jeg. 


http://da.wikipedia.org/wiki/Et_tu,_Brute%3F