I bar mave, cykelshorts, rygsæk og
kamera (ok så, og sneakers) drejer jeg op af strøget. Jeg tager
dette billede..
..og fortsætter mod rådhuspladsen, i
min ubekymrede jagt efter visuelle ædelstene.
Jeg går i min HELT egen verden når
jeg er på foto hunt, walkman og fokus på helt andre ting en hvad
egentligt foregår omkring mig. Men jeg lægger godt mærke til en
”forhutlet” slank fyr der løber forbi mig. Jeg siger godt nok
”løber”, men det tempo han har sat sig er nærmere hastig gang,
eller ”ildmarch” hvis man har været i militæret. Han har en
mørk læderjakke på og ud fra hans udstråling af sundhed og
motorik (eller mangel på samme), tvivler jeg på at han er i stand
til holde tempoet over 30 sekunder hvis han sætter det yderligere
op. Jeg tror han er på min alder, måske lidt ældre (45-50) men han
ligner ved et hurtigt øjekast en alkoholiker, tynd på den usunde
måde, ”lædret” hud og de der lidt... tomme øjne.
Jeg tænker nok alt dette i hurtigt
flash back, for jeg går kun 2 skridt, før der fra butikken lige
foran mig løber 2 unge piger ud. De virker ikke angste, bange eller
videre rystede, de virker overaskede og udbryder, til den lille
forsamling der strømmer ud fra butikken. ”Han tog bare en
læderjakke på og løb!!” alle (inklusiv mig) kigger nu ned af
gaden og ser han løber ind i en port. En af pigerne er tydeligvis er
i fuld sving med ringe efter politiet, og en af de andre piger
udbryder at, ”Den port kan han ikke komme ud fra”.
Da jeg er den eneste ”hero present”,
undtaget en middelaldrende turist der ikke virker videre.. well..
kamp dygtig, skal jeg LIGE til at række en af pigerne min rygsæk og
kamera (han vil have en snebolds chance i helvede for at slippe fra
mig, jeg er lige gået fra Brønshøj til staden, og tilbage til
strøget, jeg er RIMELIGT varm i benene)... men så kigger jeg op på
facaden af butikken. Jeg befinder mig midt på strøget foran en
butik der sælger læder tøj. Den mand der stjal den jakke var ikke
en smart ass opportunist, han var en stakkel. Ingen af pigerne virker
til have andet end en god historie fortælle kæresten når de kommer
hjem og ”overall” dømmer jeg, ved personlig lov, at her er tale
om et gyldent tilfælde af, ”en fattig der stjæler fra de rige.”
Altså en specifik sag for dine venner politiet hvilket, altså efter
åndeverdens ophøjede karmiske regler, juridisk fritager mig for
gøre andet end at trække på skuldrene og slentre ubekymret videre
ned af strøget i harmonisk kosmisk balance med samfundets komplekse
urbanisere fauna :o)
Ærinde-dreng for de rige. Not in this
life. Den slags overlader jeg til dine venner. - Men taler vi om en
gammel dame i en antikvitets forretning eller genbrugsbutik, kan jeg til ENHVER tid
betragtes som hendes YDERST hengivne væbner.
Men... for the record. havde han
krummet et hår på en af de unge pigers hoved så var jeg røget i
fængsel i MEGET lang tid. For jeg er IKKE typen der siger, ”han
faldt”. Jeg er typen der sandfærdigt siger. - ”Da jeg absolut
ingen respekt, eller tiltro, har til retssystemet og derfor til
retfærdigheden i dette rige, har jeg taget det på mit omsorgsfulde
hjerte at fungere i det ophøjede embede af den dømmende, den
udøvende og den lovgivne magt. Altså er jeg ikke bare skyldig i
selvtægt, men tilmed i foragt for loven efter skærpende
omstændigheder og bør, i retssystemets øjne, betragtes som en
langt større trussel imod retssikkerheden i dette land, en den mand
der netop er kørt til rigshospitalets kriseafdelingen.”
