fredag den 25. juli 2014

Tyv ved hver mand stjæler

I bar mave, cykelshorts, rygsæk og kamera (ok så, og sneakers) drejer jeg op af strøget. Jeg tager dette billede..
..og fortsætter mod rådhuspladsen, i min ubekymrede jagt efter visuelle ædelstene.

Jeg går i min HELT egen verden når jeg er på foto hunt, walkman og fokus på helt andre ting en hvad egentligt foregår omkring mig. Men jeg lægger godt mærke til en ”forhutlet” slank fyr der løber forbi mig. Jeg siger godt nok ”løber”, men det tempo han har sat sig er nærmere hastig gang, eller ”ildmarch” hvis man har været i militæret. Han har en mørk læderjakke på og ud fra hans udstråling af sundhed og motorik (eller mangel på samme), tvivler jeg på at han er i stand til holde tempoet over 30 sekunder hvis han sætter det yderligere op. Jeg tror han er på min alder, måske lidt ældre (45-50) men han ligner ved et hurtigt øjekast en alkoholiker, tynd på den usunde måde, ”lædret” hud og de der lidt... tomme øjne.

Jeg tænker nok alt dette i hurtigt flash back, for jeg går kun 2 skridt, før der fra butikken lige foran mig løber 2 unge piger ud. De virker ikke angste, bange eller videre rystede, de virker overaskede og udbryder, til den lille forsamling der strømmer ud fra butikken. ”Han tog bare en læderjakke på og løb!!” alle (inklusiv mig) kigger nu ned af gaden og ser han løber ind i en port. En af pigerne er tydeligvis er i fuld sving med ringe efter politiet, og en af de andre piger udbryder at, ”Den port kan han ikke komme ud fra”.

Da jeg er den eneste ”hero present”, undtaget en middelaldrende turist der ikke virker videre.. well.. kamp dygtig, skal jeg LIGE til at række en af pigerne min rygsæk og kamera (han vil have en snebolds chance i helvede for at slippe fra mig, jeg er lige gået fra Brønshøj til staden, og tilbage til strøget, jeg er RIMELIGT varm i benene)... men så kigger jeg op på facaden af butikken. Jeg befinder mig midt på strøget foran en butik der sælger læder tøj. Den mand der stjal den jakke var ikke en smart ass opportunist, han var en stakkel. Ingen af pigerne virker til have andet end en god historie fortælle kæresten når de kommer hjem og ”overall” dømmer jeg, ved personlig lov, at her er tale om et gyldent tilfælde af, ”en fattig der stjæler fra de rige.” Altså en specifik sag for dine venner politiet hvilket, altså efter åndeverdens ophøjede karmiske regler, juridisk fritager mig for gøre andet end at trække på skuldrene og slentre ubekymret videre ned af strøget i harmonisk kosmisk balance med samfundets komplekse urbanisere fauna :o)

Ærinde-dreng for de rige. Not in this life. Den slags overlader jeg til dine venner. - Men taler vi om en gammel dame i en antikvitets forretning eller genbrugsbutik, kan jeg til ENHVER tid betragtes som hendes YDERST hengivne væbner.

Men... for the record. havde han krummet et hår på en af de unge pigers hoved så var jeg røget i fængsel i MEGET lang tid. For jeg er IKKE typen der siger, ”han faldt”. Jeg er typen der sandfærdigt siger. - ”Da jeg absolut ingen respekt, eller tiltro, har til retssystemet og derfor til retfærdigheden i dette rige, har jeg taget det på mit omsorgsfulde hjerte at fungere i det ophøjede embede af den dømmende, den udøvende og den lovgivne magt. Altså er jeg ikke bare skyldig i selvtægt, men tilmed i foragt for loven efter skærpende omstændigheder og bør, i retssystemets øjne, betragtes som en langt større trussel imod retssikkerheden i dette land, en den mand der netop er kørt til rigshospitalets kriseafdelingen.”