lørdag den 9. august 2014

Ligestilling? (Shit for brains)



Det er SÅ uretfærdigt, men.. når jeg nu siger sådan er det ikke med en bitter smag af misundelse. Thi jeg nyder selv stort, af den forskellighed som der er mellem kønnene. Pray let me explain :o)

Her er et billede af mig fra i går. Jeg sidder bly som en viol, ”minding my own business” endda med en trefod påmonteret et kamera stående få meter væk. Jeg sidder helt stille som på billedet, så billedet ikke skal blive sløret. Altså sidder jeg ikke ligefrem og UDSTRÅLER andet end, at sidde der for mig selv ved et busstopsted.



På modsatte af side af vejen passerer en fin ny sølvgrå bil, den sænker øjeblikkeligt farten og som man kan se på næste billede, er det som om hele bilen beslutter sig for at standse, vende om, køre tilbage og rulle vinduet ned. En smilende ung fyr kigger ud gennem det nedrullede vindue og siger ”Hej!”



Jeg svarer ”Hej” og undrer mig SERIØST over hvor ”instinktivt” jeg undgår bruge de dybe tonelejer når jeg dresser op eller om. Det er som om jeg helt af mig selv per automatik, ikke bruger den nederste trediedel af mit toneleje, men jeg går ikke ”op” højere end normalt. Jeg er IKKE IKKE IKKE en af de ”fnidder tøzer” der går totalt i tøze-mode og falset når jeg dresser om. Men jeg ændrer mig alligevel markant, og jeg FLIPPER over hvor.. instinktivt, som nu, jeg gør det.

Men back to philosophical reality. - Det er ikke ualmindeligt at den slags sker, når man blot tilnærmelsesvis bare LIGNER et ultra feminint væsen. SLET SLET SLET ikke ualmindeligt. Helt almindeligt in fact. Men men men men men, kære venner... som FYR!!! Dear spirits, dear DEAR spirits, don't even DREAM to compare :o)

Lad mig lige slå en ting fast. Jeg betragter ikke mig selv som gudernes gave til kvinderne, en Adonis der udfylder det rum af maskulinitet som feminine kvinder efterlader at udfylde. Men jeg føler jeg er ægte objektiv når jeg påstår, at jeg ikke kan betragtes som værende ”under gennemsnittet” af tiltrækkende, på mande-skalaen fra 1 til 10. ALTSÅ kan jeg med hånden på hjertet sandfærdigt påstå (til stor uenighed for kvindernes syn på virkeligheden) at mænd, UANSET hvor kinky, smart, funky, hot, suit &/or tied de er, ALDRIG oplever at kvinder gentagne gange indenfor kort tid, nærmest ”jagter” dem midt på offentlige gader og veje med henvender, der i kropssprog og undertoner OSER af sex og tilbud om samme.

Nu (som kvinde) vil det indlysende komme som et chok for dig, da du jo nok påstår at der ikke er synderlig forskel på mænd og kvinder, altså mht. at ”score” det modsatte køn. Ikke desto mindre er påstanden og hele TANKEN om at ”kønnene er, lige stillet”, en illusion kun idioter og tåber dyrker.

Thi selvsamme kvinder som påstår at her, altså på scorings området, er mænd og kvinder groft sagt ”lige” stillet, adlyder selv de ”sociale normer” som afspejler at det forholder sig anderledes. Selv samme kvinder kunne aldrig DRØMME om klæde sig ULTRA ”billigt” og gå ned af strøget en lørdag nat, ganske enkelt fordi de VED hvad ”effekten” så og sige er. Men de glemmer at mænd i samme situation, uanset hvordan de er klædt, kan gå i fuldstændig fordragelig fred og sindsro, fuldstændigt uforstyrret for kvinders spontane henvendelser om sex.

Jeg synes det er vigtigt påpege nu jeg udtaler mig om ”ligestilling”, at når vil snakker jura, frihed, lov og ret, mener (selv) jeg at der ingen TÆNKELIG tvivl kan være om at kønnene er og SKAL være lige. INGEN har, eller skal have, mere lov eller ret til noget end andre.

Men når vi eksempelvis (med visdom) betragter et par, lad os kalde dem Lise og Henrik, der går fra hinanden efter...say 5 år. Så er der mange ting forbundet med et sådan ”brud”. En af de ting som er forbundet med et sådan brud er, at ”komme op på hesten igen”, at ”komme ind i kampen” så at sige, og forene sig med singlelivets stil og ”scoremarkedet” igen. Her i denne sammenhæng er ”bekræftelse” en ENORM og uvurderlig faktor og det er for sige det enkelt langt lettere ”komme ind i kampen igen” når man bliver bombarderet med tilbud (UANSET om de udelukkende er for sex og ikke for hjerte). Bekræftelse er altså i denne sammenhæng , når man står som single igen, en særdeles positiv faktor. Men hvis vi betragter Lise og Henrik, så er de LANGT fra lige stillet som ”single”. Henrik kan ikke ”knipse med fingrene” og tiltrække sig en verden af positiv, og seriøst hengiven, opmærksomhed. Henrik kan ikke blot ved sidde blomstre på en barstol i sit fineste kluns, regne med en levende hatteskid. Men Lise vil ikke få et sekunds fred en lørdag aften, i den korte sorte, silklook og stiletter.




Det er indlysende man mærker denne forskel særdeles tydeligt og klart når man er fritids transvestit, men jeg tænker mit, gyser og ryster på hovedet når jeg hører kvinder sige mht. scoring at, ”det da er det samme...” - Shit for brains * tænker jeg * For 5 minutter efter siger de selv samme kvinder til en pige på 14 at → ”Sådan (SÅ kort nederdel og DE SKO!!) skal hun altså IKKE gå klædt, små fuld hjem en lørdag aften!” (og det er sandt) samtidigt ville selv samme kvinder ikke i deres vildeste fantasi gå kinky klædt ned af strøget en lørdag nat, om det så galt et væddemål. Men...(her det interessante/klamme/uhyggelige) de ville ikke drømme om sige sådan til en 14 årig fyr uanset hvordan han gik klædt i drengetøj. - Altså ”adlyder” disse kvinder de selvsamme regler og sociale mekanismer, som de nægter eksisterer = Shit for brains.