Der er (med god grund) en del debat om
ligestilling, og kvinder er meget hurtige til entydigt at påtage sig
offerrollen og sige at ”vi er de diskriminerede.”
Desværre er det sandt i LANGT over 9
ud af 10 tilfælde, det er faktisk tættere på 99 ud af 100, men
helt så højt er tallet dog heldigvis ikke (Altså DK 2015).
Spørger vi kvinder om de selv
diskriminerer siger de nej. Men hvis vi fx vi forhører os hos
kvinder, om de kan acceptere deres kæreste (vi snakker her IKKE om
deres kollega, deres ven, bekendte eller fætter, men KÆRESTE/MAND)
går med dametøj = er svaret i LANGT de fleste tilfælde et STORT
nej. Og før nogen begynder tale om at ”tænde på” det ene eller
det andet, er det løgn og bedrag i deres deres mund og har INTET med
sagen at gøre. Hvorfor? Fordi enhver mand vil sige -> ”Klart
jeg tænder MEST på kæresten dullet op i den korte og stiletter..
men det gør altså INGENTING hun går i jeans til hverdag, eller for
den sags skyld boksershorts.. SPECIELT når det ikke LIGE er planen
at vi skal have sex ;o) NO problem!”
Altså.. (når piger ikke kan acceptere
dem blotte TANKE om deres kæreste iført deres eget tøj) drejer det
sig IKKE om seksuelle præferencer, men derimod om → skam. Det er
ganske enkelt tanken om at andre ser kæresten postet på FB i
nylons, strutskørt og BH der er angstfremkaldende, for LANGT LANGT
de fleste kvinder.
”Men hel ærlig Lisa!! Er det måske
li´som diskrimination at man ikke vil acceptere se sin kæreste
postet i dametøj på FB!! MÅSKE!?!? Nuuhh....”
I am afraid so. Vel og mærke, fordi
man selv ville få et KOMPLET hjerneblødning hvis ens fyr begyndte
stille krav til hvad tøj man SELV skulle gå i, for at quote:
”opfylde kravende for at være hans kæreste ”ud af til” på
FB” (sound familiar.. den slags ”kønsrollekrav”. It sure does
to me.)
Men.. You tell me! er det ikke NETOP
at diskriminere, når man ikke selv kunne DRØMME om at finde sig i,
hvad man selv forlanger som MINIMUN, og standard, af andre? Feel free
to argue away girls. (Altså den del af kvinder som her defineres som
LANGT den største del. The blessed rest have absolutely NOTHING to
defend).
Det er så her oceanerne af kvinder
leder efter svar på tiltale, og omend de BURDE være i stand til
repetere utallige lignende tilfælde, hvor størstedelen af mænd
relativt kvinder er ligeså klamme i deres sjæl, er de
bemærkelsesværdigt tavse som graven.
På trods ransager de deres sjæl for
finde et svar til, hvorfor i grunden de ville fyre Michael (kæresten)
på stedet, hvis de tog han i blot FORSØGE smyge sig i den røde
kjole fra Au Pair.. og skoene.. Den blotte tanke får det til at løbe
koldt ned af ryggen på dem og siden kuldegysninger ikke ligefrem er
sådan visdom afslører sine åbenbaringer, er det lettere (igen) at
bare sige ”Lisa er fucked up i hovedet.”
Obviously!
But there it is.. kvinder diskriminerer
i monstervælde og klapper hinanden på skulderen i forståelse og
laver ”high five” imens de gør det (also sound familiar?) , alt
imens de vejrer de undertrykkede massers røde fane højt, og råber
vagt i gevær så længe alle andre end de selv diskriminerer. Men
sandheden er, at kvinder ikke har monopol på diskrimination i
Danmark 2015. Relativt transvestitter aner de end ikke (med mindre de
har rundet 50) hvad diskrimination FØLES som, det er blevet et
abstrakt begreb, et ord, en tanke for dem. Men for en trans Lørdag
aften gennem Nørrebro, er diskrimination alt andet end en ”abstrakt
tanke” men derimod et reelt faremoment og en potentiel trussel.
Men for kvinder drejer ”diskriminations
debatten” sig ikke om skam, frygt, angst eller ydmygelse, men
derimod om de får 2 eller 5 kr mindre i løn. Hvilket.. (I may be
quoted) IKKE er ligemeget, ALLE skal SELVFØLGELIGT lønnes lige. Men
det ER altså relativt at blive pålagt skam af sin egen kæreste
og/eller at bare føle sig ”tryg og sikker” = bagateller.