”Ej hel' ærlig'” sagde jeg til
humlebien da den kom flyvende, og landede lige på den blomst som jeg
var ved at fotografere.
Tag ikke fejl naturen og blomsterne, er
helt sin egen og dyrenes at råde over. Men humlebien samlede så
meget pollen til sig, at hvis den havde været en lastvogn, var den
blevet holdt ind til siden af politiet for synligt at være
overlæsset.
Humlebien kravlede ud af blomsten,
rundt, op, ovenpå, tydeligvis nysgerrig på hvem i himmelens navn
der mon var så klog på humlebier. Der stod den, med mere pollen end
politiet ville have tilladt, med sådan en lidt sej holdning og
kiggede på mig med ét stort øje.
”Ahhh... Det kunne jeg have sagt mig
selv.” sagde den, næsten mere til sig selv end til mig. ”Hvad..?!”
spurgte jeg, hvortil den i en overbærende gestus løftede det ene følehorn en anelse og tilføjede. ”I mennesker tror i er SÅÅÅ
smarte. Men.. ” sagde den, og slog nu over i at tale ren humlebi
”..you really need to have just a LITTLE faith in yourself.” og
så tog på vingerne very much som humlebier plejer at gøre. Men man
kunne faktisk godt se den lig´som.. lod som om at den ikke
anstrengte sig for lige vade, eller måske retttere ”flyve”, i
det.