Når jeg elsker, er det ikke med fornuft og betænksomhed. Det er ikke med besindelse eller omtanke. Jeg springer som den kat jeg engang så springe ud af et vindue, instinktivt fordi en gråspurv fløj lige forbi. Det var på 2 sal. og jeg var måske 16 år gammel, det hele gik så stærk jeg kun kunne se til. Katten vendte sig i luften og fik fat med begge potter i vindueskarmen, og så var det ellers som at se en tegnefilm, så meget ben-hjul-spind den lavede for at komme ind igen.
Men... mit hjerte har ikke en kats reflekser, og selvom det havde, ville det bare sige, ingen problem. ”TRO på det!” ville det sige, springe og end ikke kigge sig tilbage en eneste gang. Derfor har mit hjerte taget så mange ture ned af klippesider, landet på kolde hårde fortorvs fliser og fået så mange tæsk, at man skulle tro det var helt livløst hver gang. Men... det er vigtigt man ”coacher” det rigtigt lige dér når det er aller mest fladt, helt smadret og har de der tomme øjne der bare stirrer imod himmelen og siger ”Kom så med det lyn, i lorte guder.”
Det VIGTIGSTE er, én gang for alle at slå fast, at hun er sød. Det er MEGET MEGET MEGET svært, fordi hjertet hårdnakket påstår lige der, (når det er aller MEST trådt og trampet fladt) at hun er ”DUM DUM DUM!” Sådan siger det, og når man siger det MINDSTE i modsætning, holder det sig bare for ørerne og opfører sig faktisk meget som et lille barn. Men, til sidst tager det hænderne fra ørerne, og så kan man fx sige til det at, hvis hun VIRKELIGT er så DUM DUM DUM, så er det jo simpelthen PERFEKT, sådan at få serveret en udvej af det hele på et sølvfad. ”Ej... din HELDIGE kartoffel.” kan man sige og smile, men man skal huske det skal være et hjerteligt, varmt og omsorgsfuldt smil. SÅ surmuler det typisk et stykke tid, mumler noget om, at man må være fuldstændigt sindssyg og går vredt rundt og sparker til ting. Men hvad hjertet ikke lurer er, at man faktisk allerede har fået det op at stå igen. Det er faktisk ret let forklare hjertet, at grunden til det synes at hun er DUM DUM DUM, faktisk i VIRKELIGHEDEN er, at det synes at hun er SØD SØD SØD. Det lyder måske lidt mærkeligt i menneske sprog og ord, men i hjertets sprog giver det perfekt og fuldstændig mening.
Det næste som er vigtigt er, at slå fast at hjertet faktisk HELLER ikke engang synes at hun er SØD SØD SØD, men faktisk at det ELSKER ELSKER ELSKER hende. Her får hjerter tit spontane tilbagefald, KASTER sig ned med en pude over hovedet og påstår IGEN at hun er DUM DUM DUM. Så må man lige lidt tilbage igen, men langsomt og sikkert ender det det som regel med, at det bryder sammen og tilstår, at det rigtigt, at det faktisk ELSKER ELSKER ELSKER hende.
Her har jeg et trick. Jeg griner HØJT og længe af hjertet, holder mig for maven mens jeg slår mig på knæene af grin. HA, siger jeg, den VÆRSTE gang vrøvl jeg NOGENSINDE har hørt. Du ELSKER ELSKER ELSKER hende siger du, you make me laugh... funny funny heart, nu har jeg hørt den med. - Så stirrer hjertet altid på mig, med de der forvirrede øjne som siger.. ”Jo... det altså rigtigt!” hvortil jeg ryster på hovedet og siger, at det ikke engang har den FJERNESTE IDÈ om hvad kærlighed er, så hvordan skulle det på nogen TÆNKELIG måde kunne ELSKE ELSKE ELSKE hende? - Se her det vigtigt særligt med mit hjerte indskyde, at når det elsker nogen, så gør jordskælv og tornadoer, planet systemer, sorte huller og selv supernovaer klogt i IKKE at komme i vejen. Derfor er det som at udløse en kædereaktion lidt i stil med BIG BANG at påstå mit hjerte slet ikke ”rigtigt” ELSKER ELSKER ELSKER hende - Men inden hjertet får udfordret en på duel til døden, skynder man sig sige, at hvis det VIRKELIGT elsker hende, altså... hvis det ikke bare er tomme player ord og pop smarte score Kjeld bemærkninger, så må det jo bevise det! Og lige her...lige mens hjertet ligner en neutronbombe med ½ sekund tilbage før detonation siger man så. ”Hvis man seriøst og virkeligt elsker nogen, så ønsker man deres lykke højere end sin egen. - Altså, hvis du elsker hende, så ønsker du hende det bedste. Nu hun selv har lyst til at elske ham den anden, så burde hendes lykke også være dit højeste ønske..... hvis altså ikke den kærlighed du taler om, er sådan en ”flotte Poul/score kjeld” slags!”
Tilbagefald. BIG time! HVER gang.
Men målet er nået, selvom det godt kan zig zagge lidt med spontane tilbagefald. Men pludseligt en skønne dag, løber hjertet rundt i solen og griner så højt og i så lystig leg, at det helt har glemt kigge efter lyn og torden fra guderne. Tværtimod har det øje for noget HELT andet og kan finde på trække mig i ærmet og lidt genert sige, mens det peger på hende med smilet, der får hjerter til blive bløde i knæene, at ”Hende der.... HENDE, ville jeg vove ALT for.”- ”Så GØR det!” svarer jeg så og smiler. Og jeg bliver SÅ stolt, HELT inde i kernen af min sjæl, når jeg så ser. At det uden syn eller blik for andet end hende, uden tilløb, uden omtanke og uden et sekunds fornuft, kaster sig hovedkulds ud over klippeafsatsen efter hende.
”Mit stærke hjerte” tænker jeg, og fjerner med baghånden en tåre af stolthed fra min kind. ”Mit stærke, stærke hjerte!”