Pavlov har bevist at brændte hunde
skyr ild, men hvorfor skulle det være anderledes for mennesker?
Mainstream psykologer bruger ofte
begrebet ”social angst” uvidende om, at en transvestit i Saudi
Arabien overhovedet ikke har skyggen af angst for at blive set i det
offentlige rum iført burka, men derimod besidder hvad vaskeægte
psykologer vil definere, ”social frygt”.
Se frygt adskiller sig markant fra
angst ved at der er tale om reelt at udsætte sig selv for, hvad en
dommer vil definere, ”en fare-truende situation”. Hvorimod angst
adskiller sig fra frygt ved, at der er tale om en indre, ubegrundet
og subjektiv angst.
Frygt er nødvendigt for at overleve,
og er grunden til at voksne mennesker ikke går hen og ”klapper
løven”. Uden frygt ville gamle damer takle væbnede bankrøvere.
Mase sig ind i skudlinjen mellem røver og bankkasserer, løfte en
kroget pegefinger og sige ”Kan du SÅ se at du holder op.”,
snuppe pistolen ud af hånden på den rystede bankrøver og fortsætte
”.. og finde dig et arbejde.”, pege på døren og hvisle gennem
gebisset ” Afsted med dig knægt!”, lægge pistolen i håndtasken
og rystende på hovedet genindtage sin plads bagest i køen med
kommentaren, ”Unge mennesker nu til dags..tsk!”
Men hvor går grænsen imellem frygt og
angst? Har den Saudiarabiske transvestit social angst? Eller social
frygt? Det svar er ikke gjort alene ved at betragte ”patienten”,
personen eller individet. Det svar er i høj grad farvet af HVEM man
spørger, og det omgivende MILJØ eller SAMFUND i hvis lys sagen
betragtes.
Med andre ord og for gøre en lang
historie kort, så ville en trans der forsøgte at slentre igennem
Makkah Mall i Mekka, iført kort nederdel og stiletter, blive
lynchet. Hvorimod satte vi ham på et fly til Phuket i Thailand og
lavede præcis samme forsøg, så ville han/hun blive bagt IGENNEM på
med smil, i lind strøm af smigrende komplimenter, samt fra tid til
anden uforbeholdent få spontane tilbud om ægteskab.
Summa summarum kan man ikke tage
betegnelsen ”social angst” seriøst før man i samme kontekst har
studeret, om det omkringliggende miljø relativt individet lider af
(det autonome lærde kalder) en ”samfunds-fobi”. I hvilket
tilfælde der IKKE er tale om ”social angst”, men derimod ”social
frygt”, idet individet i et forsøg på at forblive naturligt
harmonisk, beskytter sig imod et helt samfunds psykiske lidelse.