torsdag den 26. marts 2015

Social frygt

Pavlov har bevist at brændte hunde skyr ild, men hvorfor skulle det være anderledes for mennesker?

Mainstream psykologer bruger ofte begrebet ”social angst” uvidende om, at en transvestit i Saudi Arabien overhovedet ikke har skyggen af angst for at blive set i det offentlige rum iført burka, men derimod besidder hvad vaskeægte psykologer vil definere, ”social frygt”.

Se frygt adskiller sig markant fra angst ved at der er tale om reelt at udsætte sig selv for, hvad en dommer vil definere, ”en fare-truende situation”. Hvorimod angst adskiller sig fra frygt ved, at der er tale om en indre, ubegrundet og subjektiv angst.

Frygt er nødvendigt for at overleve, og er grunden til at voksne mennesker ikke går hen og ”klapper løven”. Uden frygt ville gamle damer takle væbnede bankrøvere. Mase sig ind i skudlinjen mellem røver og bankkasserer, løfte en kroget pegefinger og sige ”Kan du SÅ se at du holder op.”, snuppe pistolen ud af hånden på den rystede bankrøver og fortsætte ”.. og finde dig et arbejde.”, pege på døren og hvisle gennem gebisset ” Afsted med dig knægt!”, lægge pistolen i håndtasken og rystende på hovedet genindtage sin plads bagest i køen med kommentaren, ”Unge mennesker nu til dags..tsk!”

Men hvor går grænsen imellem frygt og angst? Har den Saudiarabiske transvestit social angst? Eller social frygt? Det svar er ikke gjort alene ved at betragte ”patienten”, personen eller individet. Det svar er i høj grad farvet af HVEM man spørger, og det omgivende MILJØ eller SAMFUND i hvis lys sagen betragtes.

Med andre ord og for gøre en lang historie kort, så ville en trans der forsøgte at slentre igennem Makkah Mall i Mekka, iført kort nederdel og stiletter, blive lynchet. Hvorimod satte vi ham på et fly til Phuket i Thailand og lavede præcis samme forsøg, så ville han/hun blive bagt IGENNEM på med smil, i lind strøm af smigrende komplimenter, samt fra tid til anden uforbeholdent få spontane tilbud om ægteskab.


Summa summarum kan man ikke tage betegnelsen ”social angst” seriøst før man i samme kontekst har studeret, om det omkringliggende miljø relativt individet lider af (det autonome lærde kalder) en ”samfunds-fobi”. I hvilket tilfælde der IKKE er tale om ”social angst”, men derimod ”social frygt”, idet individet i et forsøg på at forblive naturligt harmonisk, beskytter sig imod et helt samfunds psykiske lidelse.