Min første og livs længste kærlighed, var med en røverprinsesse fra Helsingør. Hun var datter af en elver, og derfor bevægede hun sig så glidende yndefuldt, blot at sætte sig i en sofa var som se en nymfe i dans. Nu vil nogen nok sige, at den vidst er LIGE lovligt god med mig, at elverpiger slet og aldeles hovedet ikke, kan blive røverprinsesser, men det kan de altså godt.
For det bedste hun vidste var eventyr, varm æblekage med creme fraiche og at blive båret i seng, hvilket faktisk er nogen af de aller mest sikre røverprinsesse tegn. Hun havde også den sjældne sygdom rejsefeber, og derfor måtte vi tit på kurophold i udlandet, så hun kunne blive rask igen :o) Hun ELSKEDE blomster, kunne ALLE deres navne, selv dem jeg fandt på, grinede hun bare af, rystede på hovedet og sagde hvad hed! Hendes fingre var helt grønne, så meget hun holdt af at pynte blomster for folk.
Men det aller sikreste tegn af alle var, at hun var smukkest om morgenen. Når hun med sit mørke hår som én stor rodet garnnøgle rundt om hovedet, satte sig op i sengen og missede med øjnene som en søvnig kat. Måske... det var måden jeg så kiggede på, men hun smilede altid et særligt forlegent smil lige der. Det er noget af det smukkeste jeg har set, i hele verden.