Jeg
havde engang en kæreste i mange år. Vi kendte hinanden sindssygt
godt, og usædvanligt nok, skændtes vi aldrig, og jeg mener
ALDRIG.
Det ville være en lodret løgn at sige, vi var enige om alting. Vi diskuterede, ikke ofte, men tit, og det var fint og godt. Men... vi havde en særligt udsøgt, indforstået og fuldstændigt unik humor sammen, der måske i kombination med det faktum at vi aldrig skændtes, udviklede sig til en form for overdrevet, MEGA sjov humor i hverdagen. - Vi ”skændtes” nemlig ”for sjov.”
Se..vores humor kunne gå FULDSTÆNDIGT over gevind, hvis vi fx var super glade, og det var vi i denne situation. Vi sad nemlig på et fly på vej til Tunesien og var fuldstændigt forventnings og spændingsfulde, som vi altid var før en rejse. Som 2 børn der lige har fået en billet til tivoli og en massiv overdosis matador mix, havde vi svært ved sidde stille i sædet af ren energisk og elektrisk spænding.
Dér sidder vi i flyet, TOTALT i hopla og småsulten som jeg er, slår jeg over i min bedste macho imitation og siger ”Nej nej nej skat! Her sidder man jo nærmest og må sulte ihjel, alt sammen fordi du ligesom ikke har passet dine pligter i køkkenet og smurt mad pakke eller noget!! Meget skuffet! Dig HAR jeg sgu´ ikke været heldig med” - Hvortil hun har svaret noget i stil med ”Det ER sgu´ da klart!!! Her må man jo selv slæbe sin kuffert og alt muligt. Nej nej nej du, ridder tiden TOTALT game over, og så må vi kvinder jo ligesom ind og overtage de områder som i mænd før stod for. Nej du, ligestilling betyder = mænd i køkkenet!” - (Hvilket jo selv i virkeligheden, ville kunne få en ægte Macho til tøve et par sekunder) så efter en tænkepause, sløret af ansigts imitationen af en MEGET skuffet forældre, har jeg typisk fortsat i stil med ”Megen frækhed skal man høre fra sin egen kone (vi var altså ikke gift)!! Og her kunne jeg have taget min sekretær med i stedet. Men næh nej tænkte jeg, min elskede kone hvis hjerte jeg holder dyrere end... end... ja LIVET!! Utak er verdens løn....Jeg håber der bliver kompenseret GODT med seksuelle ydelser på rejsen!?..” *Her har hun nok nevet mig hårdt i låret, og med den anden hånd proppet en guldkaramel MED papir i munden på mig”. Men altså... i den stil kørte vi, og vi sendte SÅ varme smil til hinanden imens, at enhver som kunne se os, ville have smilet ufrivilligt med. Men..... bagved os, sad et ældre ægtepar som IKKE kunne se vores ansigter, som ikke var lige så ”hip” med gloserne som vi var med hinanden. De kunne ikke se de konstante små berøringer, og at den overdrevne mimik kun var et ”skuespil”. De troede det hele var sandt og efter et stykke tid lænede manden sig frem og sagde et eller andet jeg desværre ikke kan huske, men som fik hende og jeg til grine som aldrig før.
Vi blev helt flove, og brugte lang tid på forklare dem at vi SLET ikke var sådan og vi bare lavede gas med hinanden. De var altså VIRKELIGT old school det ægte par, det tog et godt stykke tid før de overhovedet troede os det mindste, men vi gassede HELT ned efter det og kompenserede med kys. Men de kiggede altså stadigt lidt mærkeligt efter os da vi stod af flyet... men Ok.... var vi nok også ret mærkelige.
Man siger det at rejse er pisse fedt... Men... måske du har selv har været ude at rejse? Det gode starter først, når man er nået frem til hotellet, har smidt sine ting, fyldt pungen med med den lokale valuta og checket dobbeltsengen for blødhed. SELVE rejsen med fly, metro, tog og bus, gennem check points, Security controls, pas, visa, immigrations myndigheder, stempler, ventetid på kufferter, vente tid på fly, mellemlandinger, forsinkelser... the list goes on. Det er er altså IKKE den pissefede del af at rejse, let it be known! Men det er til holde ud, særligt når man skal afsted... men når man skal hjem, så skal man bare HJEM.
Når man har været i militæret mange år, så er det miljø en lufthavnsbygning udgør, nok tilsvarende noget af den højeste luksus, man tænkeligt kan forestille sig. Når man har prøvet ligge i en snefyldt grøft om vinteren i flere timer, med sidste bekræftende livstegn fra ens storetå engang natten før, gennemvåd, gennem kold og ingen udsigt til varmt, tørt, søvn eller hvile. Ja, så når man sidder der i en lufthavnsbygning og venter, så føler man sgu´ lidt, at man har skudt papegøjen. Men det samme gør sig ikke gældende for prinsesser.
Siden det naturvidenskabelige værk ”Prinsessen på ærten” udkom i 1835, har man nemlig haft kendskab til det faktum at små mikroskopiske fremmedlegemer på størrelse med blot en ært, kan forstyrre den hårfine anatomiske balance prinsesser besidder. Altså, er et ophold på mange timer i en lufthavnsbygning for en ægte prinsesse, tilsvarende opholde sig flere uger i helvede. Det er jo ikke retfærdigt kan du nok se, derfor har man som soldat, bandit, og ex. landevejsrøver rent faktisk pligt til i en sådan situation, at afhjælpe ubehagelighederne efter bedste evne. Til det var der et sikkert trick = Hår nusning.
Måske du har set dyreudsendelser med hvad der sker, hvis man vender hajer på hovedet? Sådan bliver prinsesser når de får hår nusning, HELT væk. - Så ned mellem knæende og sidde, og så lavede jeg hovedbunds massage flere timer på hende, så hun godt nok lignede noget der var løgn med håret, men hun sov flere timer væk der på gulvet, og jeg var helt øm i fingrene.
”Op” turen ved denne historie er, at da der endeligt bliver kaldt ud til boarding og jeg blidt vækkede hende, kommer den gamle mand (der sad bagved os i flyet) hen til os. Han bukker, siger pænt god aften, og siger så med HELE hans kropssprog strålede af at være én stor undskyldning - ”Man.. man kan sagtens se, at i elsker hinanden.” Så bukkede han igen let, smilede ægte og gik tilbage til sin kone :o)